I går sendte Markedsføring en historie på gaden med overskriften: ”Forbrugerombudsmanden opfordrer til miljøsvineri,” og det fik Henrik Øe til at spørge diskret, ”om ikke det er en stramning af vinklen?”
Det er det i hvert fald.
Forbrugerombudsmanden opfordrer naturligvis ikke til miljøsvineri, men konsekvensen af danske og EU’s spam-regler betyder, at hvis man vil sende et elektronisk julekort, skal man først indhente tilladelse til det af hver eneste modtager.
Og det kan kun ske via et brev - eller til de brugere, der allerede har sagt ”ja-tak” til at modtage virksomhedens nyhedsbrev.
− Vi får rigtig mange klager over al den spam, der sendes ud på nettet. Det er virkelig noget, der generer danskerne. Derfor indskærpede vi i år reglerne (26. november, red.), og de regler har virksomhederne i øvrigt kendt i otte år, siger Henrik Øe.
Handler om branding
Når Forbrugerombudsmanden mener, der er behov for at indskærpe reglerne, skyldes det, at flere og flere virksomheder politianmeldes (over 10 årligt, red.) og et hav af firmaer modtager indskærpelser. Så overtrædelserne af spam-reglerne er altså i vækst.
− Et julekort tager sig uskyldigt ud, men det samme kunne man sige om et nytårskort, og et ”ha’ en god sommerferie kort”. Reelt er der tale om branding af virksomheder, og det er altså omfattet af spam-bestemmelserne, siger Henrik Øe.
Overtræder man de bestemmelser, der i øvrigt er strammet i Markedsføringsloven den 1. juli 2006, får man minimum 10.000 kroner i bøde.
Taksten er som udgangspunkt opgjort som 100 kroner per mail, dog minimum 10.000 kroner.
Og bøder i størrelsen 100.000 kroner er set. Det fik eksempelvis Hennes & Mauritz for at lade Madonna ringe til folk i S-toget.
− Spam-bestemmelsen går både på e-mails, sms, mms og telefoniske henvendelser, så længe henvendelserne er uopfordrede. Og når Folketinget pålægger os at holde øje med overtrædelser, gør vi naturligvis det, siger Henrik Øe.
Forbrugerombudsmanden er derfor noget overrasket over, at Københavns Lufthavne føler sig snigløbet, når de ikke må sende julekort ud som e-mails til deres kunder og samarbejdspartnere uden at indhente modtagernes accept først.
− Hvis virksomheder har været i stand til at gøre det tidligere, uden at vi har grebet ind med advarsler eller bøder, er det alene et ressourcespørgsmål hos os. Vi kan ikke opdage alle overtrædelser, men i sagen om julekort er reglerne enkle, og Københavns Lufthavne burde kende dem, slutter Henrik Øe.
Hvis ikke der eksisterede regler for spam, ville alle danskeres indbakke crashe. Det er jo meget billig markedsføring.