De seneste år er virksomheders brug af video-content steget markant, og der er intet, der tyder på, at udviklingen stopper. 

Derfor opruster Brand Movers inhouse afdeling for videoproduktion med ansættelsen af Alexander Aude som Executive Creative Producer. 

Brand Movers CEO "er stolt over at styrke teamet med en kreativ kapacitet” som Alexander Aude: 

– Vi har brugt en del tid på at afsøge markedet for at finde den helt rigtige profil til at opbygge vores video-afdeling, siger Jesper Laursen. 

– Med Alexander har vi fået en fra den allerøverste hylde, og ambitionen er, at vi skal producere landets bedste video-content, ligesom vi gør det på content marketing-strategier og tekst. 

Alexander Aude kommer med mange års erfaring og har fungeret som henholdsvis Producer og Executive Producer hos bl.a. Kunde & CO og BBDO. Derudover har han produceret video-content for brands som Arla, Danske Spil, Spies, Ebay og Novo Nordisk. 

Mere substans ind i videoer

Efter mange år i branchen har Alexander Aude udviklet stærke kompetencer inden for videoproduktion. 

– Han mestrer kreativ konceptualisering samt produktion og instruktion af visuelle såvel som digitale content-formater, lyder det fra Jesper Laursen. 

Hovedpersonen siger selv:

– Jeg glæder mig til at opbygge Brand Movers’ inhouse video-afdeling. Jeg synes, at Brand Movers’ journalistiske tilgang til content er meget inspirerende, siger Alexander Aude. 

– Det åbner muligheden for at få mere substans ind i videoproduktioner, så indholdet ikke udelukkende​ er båret af æstetik og taktiske budskaber. 

– Vi har de seneste år set stærke koncepter inden for branded content på det danske marked, og nu kommer vi også til at se Brand Movers blive en vigtig spiller inden for dette område og byde ind med engagerede og effektive strategier, koncepter samt produktioner. 

Brand Movers er ifølge Børsen landets hurtigst voksende bureau. Alexander Aude er et led i den nyeste ansættelsesrunde, der bringer Brand Movers op over 30 medarbejdere.