2017 er "bestået" ud fra det dugfriske årsregnskab, men det er udviklingen på kundesiden, hvor en lang række nye kunder er landet, og en helt ny organisation, der giver stifter og adm. direktør Vibeke Nannerup en tro på, at bureauet er på vej det helt rigtige sted hen. 

Set gennem de økonomiske briller, så har året været kendetegnet ved en fornuftig toplinje, og en godkendt udvikling på bundlinjen.

– Mens regnskabet giver et godt øjebliksbillede af den økonomiske situation ved udgangen af 2017, så kigger vi allerede fremad og ser med glæde, hvordan det nye år er startet. Vi går et spændende år i møde, og målet bliver at sikre en kontrolleret vækst, siger Vibeke Nannerup. 

Bureauet er blevet synligt

– Det har været et godt år for bureauet. Vi er blevet synlige. Vi har lavet gode varer. Vi er flyttet til nyt domicil på Frederiksberg, og på kundesiden har stået vi over for den største opgavetilgang i bureauets 10-årige historie.

– Bl.a. har Sundhedsministeriet, Guldborgsund Kommune, ARP Hansen, Nørrebro Teater, Det Gode Testamente og Dyreværnet valgt Liquidminds til. Og det ser ud til at fortsætte. Vi sidder med en god liste med nye kunder, som vi ikke kan løfte sløret for endnu, fortsætter Vibeke Nannerup.

I har ændret en del i bureauet det seneste år?

– Ja, den altafgørende faktor i sikringen af den succesfulde udvikling har været en helt ny organisation, hvor de nye ledende kræfter, Mads kold, kreativ direktør, Martin Vibe, COO og Niels Thomsen sammen med en række nye og gamle Liquidmindere har vist sig at være en særdeles succesfuld formel i forhold til at rykke bureauet op i den næste liga.

– Mest af alt er vi lykkes at gå igennem en digital transformation sammen med vores kunder, som vi har samarbejde med i årevis. Vi er privilegerede over at stå skulder ved skulder med kunder som f.eks. Royal Copenhagen og Eva Solo, som er modige kunder, der har turdet købe ind på kreativitet og ambitiøse kommunikations- og digitale løsninger.

– Vi glæder os til 2018, der allerede er kommet godt i gang, slutter Vibeke Nannerup.

Nøgletal

Liquidminds ApS.

Mio. kr.                       2017/ 2016

Bruttofortjeneste:        6,6/ 6,7

Årets resultat:              0,7/ 0,8

Antal medarbejdere:      9/ 9