Et af Danmarks største digitale bureauer har hyret en tung IT-profil som teknologichef. Han har bl.a. tidligere været evangelist - og marketingchef - for softwarekæmpen Microsoft.
Creuna er ikke blot et bureau, der beskæftiger sig med digital markedsføring og salg, og bureauet indretter sig nu på, at fremtidens helt store forretningsområde bliver den digitale udvikling.
For at tage det skridt, så kræves der et solidt teknisk ben:” Som rækker langt ind i kundernes it-afdeling og hjælper med at se de muligheder og krav, som den teknologiske udvikling konstant bringer med sig”, lyder det i en pressemeddelelse fra Creuna.
Derfor har selskabet hyret den gennemrutinerede Bjarne B. Dollerup, der bliver ny teknologichef hos Creuna.
Her skal han fortsætte bureauets opbygning af teknisk knowhow både på det mobile område, og når det gælder førende digitale platforme fra Microsoft, Sitecore og Episerver.
Tidligere evangelist
Jura: Når markedsføring bliver krig - hvor langt kan man gå?