Kommunikationsbureauet KasterGaardbo skifter efter Jens Gaardbos tilbagevenden til tv-mediet navn til ”Kasters” og præsenterer ny bestyrelsesformand i skikkelse af Katja Moesgaard. Samtidig kommer en ny partner til.
Kommunikationsbureauet KasterGaardbo ændrer navn til Kasters.
- Navneskiftet hænger bl.a. sammen med, at Jens Gaardbo sidste år vendte tilbage som ”Mr. News” på TV 2 News. Vi har arbejdet på at finde det rigtige setup for fremtiden. Det er kommet på plads nu, og det inkluderer tæt samarbejde med en række andre bureauer og ikke mindst en udvidet stærk og engageret bestyrelse, lyder det fra Søren Kaster i en pressemeddelelse.
Bureauet har således også fundet en ny bestyrelsesformand, og det bliver den nuværende kommercielle direktør hos DBU, Katja Moesgaard, som har en baggrund i bureaubranchen. Hun etablerede i 2000 et sponsor- og eventmarketing-bureau, som senere blev opkøbt af mediebureauet MEC.
Mobilbetalinger - hvornår bliver mobilbetaling almindeligt i Danmark?