Det er ikke mere end en måned siden, Nørgård Mikkelsen offentliggjorde en ny skarp profil og tilhørende logo. Et Escher-inspireret ”NM” erstattede det gamle logo.

Men i stedet for at smide den gamle identitet, der er bygget op om den røde pil, på pension, har bureauet valgt en anden mulighed: At sælge ”pilen” på eBay.

Derfor kan virksomheder nu byde på ”The Everlasting Logo”, verdens første recycle logo.
I logopakken finder man alt fra store 3D-logoer til notesblokke og knagerækker – alt, hvad man skal bruge, hvis man mangler ny identitet til sin virksomhed.

I forbindelse med auktionen har Nørgård Mikkelsen postet en salgsvideo, der i hurtig manér lige ridser de uanede muligheder op: 

Nørgård Mikkelsens nye logo:

Selvom der er glimt i øjet og fart over feltet på eBay, er der mening bag ”The Everlasting Logo”.


Ideen udspringer nemlig af Nørgård Mikkelsens nye målsætning om at skabe dynamiske brands og hjælpe innovation på vej.

Overskuddet fra ”The Everlasting Logo” går således til Future Entrepreneurs of Denmark (FED), et netværk som vil styrke innovationen i Danmark og hjælpe start-ups på vej.

Du kan give dit bud på eBay her.