En af Danmarks førende MarTech-selskaber, Falcon.io, oplevede i 2016 et øget salg af abonnementer i USA på 93 pct., og en tilgang i antal amerikanske kunder på 90 pct.

Det mest kendte selskab er Warner Bros. Entertainment, men samtidig accelererede eksisterende kunder som Niantic Inc, Pokemon GO og underholdningskoncernen A&E Networks indkøbet af flere Falcon-services.

Det kolossale fremgang står på to ben: I USA er marketingbranchen nemlig mere fokuseret på sociale medier, end danske og europæiske virksomheder.

Og det er præcis dét, Falcon leverer, eksempelvis hvordan kundeoplevelsen via SoMe-værktøjer kan forbedres, hvordan der kan foretages salg, og hvordan kunder kan knyttes stærkere til virksomhedens brand og produkter.

I en tidligere Falcon.io-undersøgelse fra 2016, viser selskabet, at amerikanerne prioriterer at forbedre kundeoplevelsen 20 procent højere, end europæiske marketingfolk gør.

– Det enorme antal virksomheder, der prioriterer sociale medier som en vigtig kanal for at komme i dialog med deres kunder, har vist sig som en gylden mulighed for at ekspandere i USA, siger Ulrik Bo Larsen, CEO & stifter af Falcon.io.

– Det fortsætter med at pible frem med nye fragmenterede løsninger på markedet for customer experience, og flere virksomheder oplever derfor et behov for at samle de mange værktøjer under ét.

– Her kan vi jo netop give overblikket over den samlede kunderejse på tværs af sociale kanaler i ét køreklart værktøj. I fremtiden vil Falcon tilføje endnu mere cross channel-integration for at give marketingfolk flere måder at opdage, forbinde sig med, og engagere sig i kunderne.

Ed Terpening, brancheanalytiker hos Altimeter Group, der en del af det internationale konsulentfirma Prophet, siger:

– Amerikanske virksomheder fokuserer i stigende grad på integrerede kundeoplevelser baseret på selve interaktionen med kunderne – frem for envejs-marketing. Og vi er enige med Ulrik Bo Larsen i, at sociale medier ikke er den reklamesøjle, vi troede – i virkeligheden er det mere sammenligneligt med en telefon.

Falcons abonnementsomsætning globalt er i den lave ende af et 3-cifret millionbeløb, og væksten i USA er på de 93 pct., mens den totale vækst i 2016 var på 50 pct. Væksten på det amerikanske marked udgør 34 pct. af Falcons samlede vækst sidste år.