I maj forlod Pernille Gjøls-Andersen posten som CEO hos reklamebureauet DDB, og overlod stafetten til et nyt management team bestående af Thomas Fabricius, Anders Wik og Thomas Erichsen.

Siden har bureauet ansat en række digitale specialister, og nu opruster man igen - denne gang med fire nye medarbejdere, der kommer med masser af erfaring fra kendte bureauer:

En kommer fra Revolt, en fra Yellow, en fra Mindjumpers - og én medbringer erfaring fra bl.a. Robert/Boisen & Like-minded.

Martin Meyer starter som Strategist - han kommer fra en stilling som Strategic Director hos Revolt. Før det var han Head of Social hos Hjaltelin Stahl & Co. Hos DDB vil Martin arbejde på tværs af bureauets kunder.



Mette Ingemann starter som Account Director med ansvar for nogle af bureauets største kunder. Hun har erfaring fra Robert/Boisen og Halbye Kaag JWT. Mette har været tilknyttet DDB som freelancer siden starten af året.



Dennis Jul Bolding starter som Digital Producer og får ansvar for at lede alle digitale produktioner på tværs af bureauets kunder. Han kommer fra en stilling som Production Director hos Mindjumpers og var før det producer hos Isobar.



Nynne Seifert starter som Account Manager og vil arbejde med McDonald’s. Hun kommer fra en tilsvarende stilling hos Yellow, hvor hun har været ansvarlig for Field’s.


Om de nye ansættelser siger CEO Anders Wik:


- Vi kigger altid efter folk som er både talented & nice. Jeg arbejdede sammen med Mette, da jeg var hos Robert/Boisen og vores Digtial Director Eskil Busck har tidligere løst projekter sammen med Martin og Dennis. Så vi er sikre på, at vi har hentet nogle mennesker, som både er dygtige og vil passe godt ind i vores kultur.