En skilsmisse er ikke altid ulykkelig, og hos bureauet fireball på Østerbro i København er der i dag stor tilfredshed med, at man for et års tid siden valgte at splitte bureauet op i to selvstændige enheder: fireball på den ene side og Eiffel på den anden.

Et nyt og skarpere fokus har ganske vist betydet, at man har sagt farvel til enkelte opgaver - men det har også trukket flere nye kunder til. Herunder Kansas Workwear, Nilfisk, Nationalmuseet, Global, Flying Tiger og Kopenhagen Fur.

Og hvis man spørger, hvorfor bureauet selv mener, at kundetilgangen er øget, lyder svaret:

- Opsplitningen har gjort, at vi har kunnet arbejde mere målrettet med re-branding gennem design. Fra udvikling af Corporate Visual Identity til produktdesign og emballageudvikling. Lidt kort kan du sige, at vi er gået fra full service til full focus, siger Rasmus Simony.

Nye roller til partnere

Rasmus Simony er i forbindelse med en justering af ansvarsområderne for de fire partnere i fireball ny CEO på bureauet, men den tidligere direktør Anthony Aconis fremadrettet vil fokusere på at drive den kreative agenda med titel af kreativ direktør.

Liselotte Lund-Rasmussen er COO, mens Sille Børgesen er ansvarlig for strategi og indsigt på tværs af kunder og projekter.

Og at dømme ud fra det seneste regnskab fra fireball, der netop er landet, så var beslutningen om bureau-opsplitningen for et år siden, den rette:

- Det klare fokus har skabt en klarere profil udadtil og en helt enkelt også en god forretning. I et år hvor ledelsesressourcerne halvdelen af året har været bundet op i reorganisering – og hvor vi har måttet sluge en del restruktureringsomkostninger –  har vi stadig kunnet levere en million, siger Liselotte Rasmussen i en kommentar til regnskabet.

God start på 2018

Ledelsen betegner da også i regnskabet resultatet på 984.310 kroner som ”meget tilfredsstillende set i lyset af en strategisk reorganisering af bureauet per 30. april 2017.”

Ud over en justering af partnernes ansvarsområder har fireball i løbet af året også oprustet på medarbejderfronten – i den kreative afdeling er der kommet flere nye ansigter, Julie Fuhr, Annette Busch, Line Marie Rasmussen og Jens Honnens Bloomstine, og de gode takter fortsætter:

- Den positive udvikling i både kundetilgang, aktivitet og rentabilitet er fortsat i 2018, hvor der for året forventes et aktivitets- og resultatniveau på linje med 2017, lyder det i regnskabet fra fireballs ledelse.

Og på de interne linjer: Er I mere på rette hylde i dag, efter opsplitningen?

- Det er vi helt afgjort. Folk føler sig tilpas, tingene står mere klart, og kunderne er glade. I øvrigt deler vi jo adresse lidt endnu med vores tidligere kolleger på det bu