Et stykke gedigent dansk erhvervshistorie er genopstået. Det drejer sig om Knapstrup Keramik, der indtil lukningen i 1988 leverede det smukkeste keramik til danskerne.

Men for knap 30 år siden drejede virksomheden nøglen om. Nu forsøger den adm. direktør Karsten Madsen og hans team at relancere brandet, og de har valgt Dwarf som partner på opgaven.

– Det var vigtigt for os, at finde en partner, som var teknisk velfunderet og som samtidig havde en forståelse for vigtigheden af look n' feel og historiefortælling, siger Karsten Madsen.

– Det er helt essentielt, når man skal genfortælle historien om et gammelt dansk keramisk brand, som har efterladt et unikt aftryk i den danske keramikhistorie.

Projektet er gennemført med en yderst agil proces, hvor hver fase af projektet blev hårdt prioriteret – time to market og brand feeling var konstant styrende. Således stod websitet færdigt på bare 2,5 måned fra projektstart til lancering i september.

Professionel og løsningsorienteret partner

Der sættes strøm til webshoppen i løbet af oktober, men allerede nu kan man gå på opdagelse i Knabstrups historie og produkter.

– Endvidere var timingen i hele projektet altafgørende, da der reelt kun var små tre måneder til lancering af sitet, fortsætter Karsten Madsen.

– Men til trods for den relative korte deadline udviste Dwarf en professionel og løsningsorienteret tilgang til opgaven via af en stram styring af hele processen uden dog på noget tidspunkt at gå på kompromis med kvalitet og indhold.

– Vi er meget glade for samarbejdet og glæder os til den fortsatte udvikling af sitet og til de næste to faser, hvor vi i fællesskab skal lancere vores kommende e-shop og fastlægge en fremadrettet strategi for både SoMe og marketing automation.

Konceptuelt præsenteres produkterne i et eksperimenterende design uden frygt for white space og grafiske elementer, som parallax animationer og et stringent gennemgående design, for at sætte produktet i fokus.

Løsningen er bygget op af moduler og baseret på Drupal 8, fortæller Dwarf. Skalérbarheden og stor fleksibilitet i platformen var afgørende for det valg, og det er nemt for webmanagers at skabe et gennemarbejdet produktkatalog, som samtidig fungerer som shop.

Udover websitet, påbegyndes marketing automation implementeringen, som Dwarf ligeledes leverer, i løbet af det nye år.

Knabstrup Keramik har en ambition om at brede produktet ud over landets grænser og være globalt repræsenteret inden for 2-3 år.

Se den nye hjemmeside her.