For to måneder siden afleverede fem bureaukonstellationer deres svar på Hjemmeværnets offentlige udbud.

Dommen faldt kort før jul, hvor Kunde & Co blev genvalgt som bureaupartner. En stærk analytisk og strategisk tilgang samt en kreativ løsning gjorde udslaget.

– Med over 45.000 frivillige og en række interessenter er Hjemmeværnet en stor og til tider kompleks organisation, siger Carsten Engedal, der er kommunikationschef i Hjemmeværnet.

– Derfor har vi behov for en strategisk stærk partner, som forstår vores udfordringer og kan styrke vores omdømme gennem målrettet og vedkommende kommunikation – og den partner har vi fundet i Kunde & Co.

– Samtidig tilbyder de et bredt kompetence set-up, der betyder, at vi kan få løst enhver kommunikations- og marketingopgave på tværs af kanaler hos én fast partner.

Interessen for Hjemmeværnet vokser

Hos Kunde & Co er der helt naturligt stor begejstring for det positive udfald af udbuddet, der sikrer bureauet et samarbejde på yderligere fire år:

– Vi er naturligvis både stolte og glade for, at Hjemmeværnet har valgt at fortsætte deres samarbejde med os, fortæller Nils Koch, Associate Partner hos Kunde & Co.

– Over de seneste fire år har vi været med til at løfte både omdømme og sikre øget rekruttering af frivillige gennem en konsistent fortælling på tværs af platforme. Det er en positiv udvikling, som vi ser frem til fortsat at løfte i samarbejde med Hjemmeværnet.

Samlet set er interessen for at blive medlem af Hjemmeværnet steget med 10 pct. i kernemålgruppen over de seneste to år, mens 30 pct. flere danskere opfatter Hjemmeværnet som en moderne organisation. 

Se en af Kunde & Co's tidligere eksekveringer for Hjemmeværnet her: