Mange af os har uden tvivl tænkt spændende tanker i løbet af ferien. Når vi har en pause, tænker vi mere frit og forstiller os, hvordan vi kan gøre tingene anderledes.

Når vi har tid og ikke bare drøner afsted i centrifugen, sætter vi spørgsmålstegn ved, hvordan vi gør ting, og hvordan vi lever vores liv. Både vores private liv og vores arbejdsliv. Fordi vi tager os tid til det.

Det er svært i dagligdagen. Vores verden er blevet hurtigere og hurtigere og alt gøres i effektivitetens navn. Vi løber afsted og måler konstant, hvor meget vi når. Konstant forbedrer vi vores arbejde, og gør det hele tiden en lille smule mere effektivt. Men er det i virkeligheden så effektivt?

Er det ikke, når vi tager os tid, at vi for alvor når noget? Tænker nyt og udfordrer status quo. Finder helt ind til kernen af det, som kan skabe markant bedre resultater end blot en effektivisering kan og får os endnu længere? Eller som vi de seneste år har kaldt det – skaber disruption.

Anerkendelse & værdighed

I forhold til vores arbejdsliv tænker flere af os: Hvad vil gøre mig mere glad? Hvad vil gøre mig bedre? Hvordan kan jeg gøre en større forskel med mit arbejde? Og kan jeg gøre det på mit nuværende job – eller bør jeg skifte?

Jeg vil gerne give dig et input, som måske kan inspirere lidt:

Den tyske filosof G.W.F. Hegel sagde omkring år 1800, at arbejde er essensen af det at være menneske. ”Menneskene udtrykker deres frihed – essens – gennem deres evne til at danne verden og gøre den til et sted, de kan leve. Arbejdet har den rolle at være en kilde til værdi og en kilde til menneskets anerkendelse og værdighed”.

Hvis man ikke er blevet helt bedøvet af det postmoderne forbrugssamfund og tror på, at der kan findes værdifuld tænkning hos de gamle filosoffer, så kan det næsten ikke formuleres mere præcist. Det er vigtigt for os at bruge vores arbejdstid til noget meningsfyldt for at føle os som et menneske.

Og selv om det er 200 år siden, så er det jo noget, der lyder ekstremt velkendt for os som moderne mennesker.

For flere og flere – og i særdeleshed millennials – vil have, at arbejdslivet skal give mening ud over lønnen. Man skal kunne gøre en forskel – både for virksomheden og det samfund den er en del af.

Mere end hver fjerde unge i Generation Y mener, at arbejdspladsens værdier primært skal være ansvarlighed og integritet. Til sammenligning mener kun 7 pct., at det er vigtigt at fokusere på effektivitet.

Styret af effektivitet

Hvor efterlader det os, som arbejder med kommunikation og reklame?

Ja, de af os, som arbejder på bureauer, har nogle udfordringer – for hele vores forretningsmodel er baseret på at være effektive. Der arbejdes ud fra budgetter baseret på timesedler og tidsforbrug. Vi er først og fremmest styret af at få så meget fra hånden som overhovedet muligt.

Og selvom vores kommunikationskolleger på kundesiden ikke bruger timesedler, tror jeg ikke, at deres virkelighed er så meget anderledes. Det virker som om, at der løbes mindst lige så hurtigt, og at effektivitet gennemsyrer alle handlinger. Endda med kravet om hurtigere og hurtigere resultater. Så det er nok ikke forkert at sige, at vores kommunikationshåndværk er fastholdt i et effektiviserings-greb.

Hmmm…

På den anden side er vores håndværk et af de mest magtfulde, der findes. Vi er med til at skabe præsidenter, forbrug, holdninger og adfærd – og flytter store mængder penge. Så vi arbejder med et fantastisk betydningsfuldt fag.

Hmmm…

Der er kun ét at gøre:

Vi skal gøre en positiv forskel med det, vi laver. Ikke kun i forhold til de umiddelbare, kortsigtede mål, men også en positiv forskel for alle de mennesker vi forstyrrer, når vi forsøger at flytte dem rundt mellem varer, holdninger og adfærd.

Vi skal med vores håndværk støtte vores kunder i deres bestræbelser på at drive deres forretning med et formål, der gør omverden bedre. Ved at vise, hvordan de kommunikationsmæssigt kan få endnu flere kunder i dialog og sælge endnu flere produkter, når de har et purpose. Tallene er med os og viser, at det kan betale sig.

Selvom det kræver lidt mere af os, ikke bare at putte ”refreshing” eller ”alle har ret til et fedt køkken” som løfte til dem, der køber vores kunders varer. Selvom det kræver lidt ekstra at gå et lag dybere ned i vores kunders DNA og forretning og finde frem til det purpose, som de er sat i verden for. Selvom vores arbejde bliver lidt mere komplekst, så er det det hele værd. Man bliver gladere bagefter og føler sig som et menneske.

Bedre omdømme

Og som en positiv bivirkning, vil det måske også kunne påvirke vores håndværks omdømme, når reklame- og kommunikationsfaget vurderes og ikke efterlader os under politikere, journalister og ejendomsmæglere som et af de mest utroværdige fag, der findes.

Så hvis ikke hamsterhjulet allerede har fået os til at glemme ferien og de tanker, vi har haft, hvor det hele gik lidt langsommere, og hvis der fortsat sidder en lille ambition tilbage om at påvirke verden omkring os og gøre den bedre, så er der faktisk kæmpe muligheder for at gøre det med vores arbejde med kommunikation.

Vi skal slet og ret være mere idealistiske og finde ind til det formål, vi selv ønsker at arbejde for.

Så bliver vi gladere, dygtigere og hjælper vores kunder endnu bedre. God arbejdslyst!