Flere danskere skal fremover uddanne sig til ingeniører.

Derfor bliver der nu lanceret ny landsdækkende kampagne, som positionerer ingeniørfaget i den brede danske befolkning.

Bag kampagnen står den fælles organisation Engineer the future, som er en sammenslutning bestående af Ingeniørforeningen (IDA), Dansk Industri (DI), landets universiteter og virksomheder som Novozymes, Lego, Danfoss, Coloplast og Siemens.

Kampagnen kommer til at køre på alle tilgængelige platforme i november måned og henvender sig til hele den brede danske befolkning og særligt unge potentielle ingeniører.

Til formålet har man hyret 40 unge ingeniører og ingeniørstuderende til at levere deres personlige fortælling hver deres dagligdag uden kunstige virkemidler.

- Mange ved heldigvis på forhånd, at de vil være ingeniører. Men der er også mange - for mange - der slet ikke kan se sig selv i rollen som ingeniør, fordi de forestiller sig et ensrettet liv med regneark, gul hjelm og høj taljeføring. Men virkeligheden er en anden, fortæller Morten Theil, adm. direktør før BOCCA, der står bag den nye kampagne.

- Reklameverden har på kampagneniveau normalt et ret afslappet forhold til sandheden, og derfor var det faktisk ret fantastisk at vi her var nået til et punkt, hvor den stærkeste historie vi kunne fortælle var den sande historie, tilfVi har derfor castet over 40 unge ingeniører eller ingeniør studerende, som alle har historier og liv, så spændende, at vi uden brug af kunstige virkemidler kunne markedsføre dem, tilføjer Morten Theil

Derfor håber Morten Theil, at kampagnen kan skabe en gennemgribende opfattelsesændring af ingeniørfagets betydning i Danmark og for landets fremtidige velstand.

Kampagnen kommer til at køre på landsdækkende tv og vil desuden blive udfoldet på print, outdoor, online og socialemedier.

Se de foreløbige tre reklamefilm i toppen af artiklen og herunder.

Anne-Cæcilie bygger broer

Jonas dresserer droner