De er modige, er de i We Love People. De tror på det, de gør, og det har ført til et lille fald på toplinjen (-6 pct.), men til gengæld er bundlinjen vokset betragteligt (+38 pct.).

– Vi tror på, at fremtiden er purposedreven, og vores forretning fokuserer på strategisk rådgivning og kreative løsninger til purposedrevne virksomheder, mener Karina Holm Henriksen, CEO i We Love People. 

– Virksomheder som arbejder med et større formål end profit alene, som har strategisk udfordrende problemstillinger, og som arbejder med at skabe positiv forandring, er de virksomheder, som We Love People har skærpet sit produkt og sin profil omkring det forgangne år. 

– Vores mål er at blive nr. 1 strategisk og kreativ sparringspartner for flere purposedrevne kunder end dem, vi allerede samarbejder med i dag, det være sig bl.a. Arla, TrygFonden, Gyldendal, IKEA, DGI/DIF, SDU, Lån & Spar og Kirkens Korshær. 

Purpose rykker ind som en del af kerneforretningen

Karina Holm Henriksen uddyber:

– Ledelsen er tilfreds med årsresultatet for 2017, som udviser sund fokus i forretningen. 

– Udviklingen i tallene markerer skærpet fokus på kerneforretningen, og en optimering af driften omkring kunderne. Der er således også skabt rum for investeringer i nye kompetencer i slutningen af 2017 og ind i starten af det nye år i form af to kreatører direktører, en kontaktchef og en senior digital rådgiver. 

Prøv at sige lidt mere om purpose som en vigtig trend?

- Purpose rykker lige nu. Ikke kun bredt, men også internt i virksomhederne. Vi taler således ikke kun med CSR, men også med stadig flere CEO’s og CFO’s. Virksomhederne har længe gerne villet taget et socialt ansvar på sig – det nye er, at denne ansvarlighed er blevet en del af deres kerne.

Forandringerne stikker dybere end blot at give sin kommunikation lidt purpose-fernis?

- I allerhøjeste grad. Vi mærker en øget efterspørgsel på purposedrevet rådgivning og markedsføring. 2018 er begyndt rigtig, rigtig godt, og derfor fortsætter vi vores faglige oprustning på feltet, slutter Karina Holm Henriksen.

 

Nøgletal

We Love People A/S

Mio. kr.                       2017/ 2016

Bruttoresultat:           16,8/ 17,9

Resultat før skat:        3,6/ 2,7

Årets Resultat:            2,9/ 2,1

Antal medarbejdere: 19/ 25