Et enkelt bureau napper to ud af seks nomineringer til Clear Channels genopstandne Outdoor Award. I alt var der indsendt 172 bidrag – og midt i det hele blev det nødvendigt med en ”særkategori”, fortæller juryformand Simon Engstrøm fra SeLigeMig.
Juryen ved Clear Channels Outdoor Award 2012 har talt, og seks arbejder ud af i alt 172 er nu valgt ud til finalen i de to kategorier – Freestyle og Kræftens Bekæmpelse.
Ligesom tidligere – prisen blev sidste gang uddelt i 2007 - er én af kategorierne baseret på et tema og oplæg fra en organisation med et velgørenheds- eller samfundsoplysende formål – og denne gang er det Kræftens Bekæmpelse, der under temaet ”Mænd mod kræft” er i fokus.
94 bidrag var indsendt i Kræftens Bekæmpelse kategorien og 78 i Freestyle kategorien, og ifølge juryformand Simon Engstrøm fra bureauet SeLigeMig har det været svært at vælge.
Mobilbetalinger - hvornår bliver mobilbetaling almindeligt i Danmark?