Cleantech-firmaet WindowMaster International i Vedbæk har valgt Umwelt som rådgiver inden for marketing og digitale ydelser. WindowMaster er førende inden for indeklimaløsninger baseret på naturlig ventilation og brandventilation. 

– Umwelt viste os en velgennemprøvet proces, et kommercielt fokus omkring selve salgsmødet og salgsprocessen, og en proven track record med cases for Junckers, DEAS, PFA Pension og flere andre B2B-virksomheder, siger Andreas M. Fritzen, marketingansvarlig hos WindowMaster International.

– Håndteringen af de cases overbeviste os om, at de er de rigtige til at bistå os i vores globale vækst. 

Andreas M. Fritzen fortsætter:

– Vores integrerede løsninger inden for naturlig ventilation er ret avancerede – og dermed er der en vis kompleksitet forbundet med formidlingen. Det kommer vi fremover til at løse konceptuelt og med integreret, moderne marketing.

Nu er Umwelt igen en rentabel virksomhed

Hos Umwelt er der naturligvis glæde over den nye kunde:

– WindowMaster kommer som en ny kunde oven på et fornuftigt efterår 2017 med i alt 20 nye kunder til Umwelt, siger Martin Michael Hansen, CEO Umwelt.

– WindowMaster er en yderst interessant og bæredygtig virksomhed med et kæmpe potentiale – og derfor er den internationale kommunikation afgørende for at nå den forventede vækst. Og WindowMaster køber ind i lige præcis, det vi ønsker at positionere os på.

Han supplerer.

– Det er rart at mærke, at vores fokuserede indsats bærer frugt, og at vi nu igen er en rentabel virksomhed med en stærk drift. Det betyder meget for os.

– Vi har efterhånden et stærkt digitalt leveranceapparat, opgraderede ressourcer og måske vigtigst: så mange referencer, at vi har været rundt om mange betydelige forretningsmæssige- og kommercielle problemstillinger. Og netop det giver os den proven track record, som alle, der søger tryghed, efterspørger så hårdt, slutter Martin Michael Hansen.

Umwelt har i løbet af 2017 bl.a. annonceret et udvidet samarbejde med VELUX Danmark, SYBO Games, Skansi Offshore, og altså nu WindowMaster, samt lidt flere nye kunder, der indtil videre ikke kan offentliggøres.