CANNES12: BBDO og Boccas film for henholdsvis Danske Spil og Movia er som de eneste ud af 36 indsendte danske bidrag blevet udstyret med en finaleplads ved VM i reklame i Cannes.
Ikke færre end 3.475 bidrag har årets Film-jury ved VM i reklame i Cannes haft at forholde sig til – 36 af dem danske – og i dag kom så juryens foreløbige dom i form af listen over de – 257 – film, der er gået videre til finalen.
Og listen kan desværre kun give anledning til løftede arme hos to danske bureauer – BBDO og Bocca, som begge er shortlistede.
BBDO for filmen ”Bluff” for Danske Spil og Bocca for filmen ”Byturen” for Movia.
Der er dog også dansk isælt i form af to shortlistede Arla-film - begge fra Wieden+Kenndy i London - og så er belgiske Duval Guillaume igen nomineret for Carlsberg-filmen "Bikers", som allerede har indkasseret indtil flere løver.
I alt 19 danske bureauer har indsendt bidrag til Film-kategorien.
Mobilbetalinger - hvornår bliver mobilbetaling almindeligt i Danmark?