7.844 indsendelser i fire kategorier - Cyber, Media, Mobile og Creative Data - har været på juryernes vægtskåle ved VM i reklame og det er blevet til i alt 772 shortlister.

De fire af dem er danske og fordeler sig på følgende tre cases:

Waoo - UncleGrey - Donate Your Data, som i går aftes vandt den første danske løve - en bronze i Direct - har fået yderligere to shortlister i Cyber-kategorien.

- Ikea Danmark - Hjaltelin Stahl - Introducing: Cinematogräf er ligeledes shortlistet i Cyber-kategorien.

- Kræftens Bekæmpelse - DDB Cph - Cool Uden Røg, der tidligere også har fået en shortliste i Lions Health, er shortlistet i Media-kategorien.

Der var ingen danske shortlister i kategorierne Creative Data og Mobile.

Samlet set er der nu fundet finalister i 18 ud af 24 kategorier, og set med danske briller der det foreløbig blevet til 14 rene danske bureau-shortlister - og en enkelt løve til UncleGrey i Direct-kategorien.

I aften uddeles der priser i følgende kategorier:

- Design

- Digital Craft (hvor UncleGrey og Weber er shortlistet tre gange)

- Outdoor (hvor Carlsberg og Fold7 er shortlistet)

- PR

- Product Design (hvor Crispin Porter + Bogusky og Carlsberg samt Coloplast og Native Design, London er shortlistet)