Det danske tøjbrand Noa Noa, der blev etableret i 1981 af Harald Holstein, kom i 2014 tilbage i privat eje efter i en årrække at have været ejet af kapitalfonden Axcel.

Det skød gang i en større strategiproces, som nu har resulteret i en plan, der skal bringe det danske tøjbrand med 450 forhandlere verden over tilbage på rette kurs efter en række svære år efter finanskrisen.

Et kerneelement er i den sammenhæng et nyt site, hvor omdrejningspunktet er en ambition om at genfinde tøjbrandets oprindelige DNA, der skal understøtte en livsstil, som taler til en ”Modern Boheme”, forklarer Anne Marx, der er Head of Marketing & Digital hos Noa Noa.

- Vi har med vores nye site skabt et contentbåret univers, der kommet tættere på Noa Noas oprindelige Brand Core som er mere oplevelsesbaseret og med fokus på kvalitet, den personlige relation og det gode håndværk, siger hun.

- Fokus på det gamle site var mere traditionelt som en salgskanal, men med det nye site har vi  skiftet fokus og fået skabt et showroom, der understøtter vores brand-identitet, fortsætter Anne Marx.

Bag det nye digitale set-up står bureauet IMPACT, der siden 1998 har leveret digitale løsninger inden for strategi, implementering af platforme og digital marketing til virksomheder og brands som Hay, Silvan, DSB og Bestseller.

På reklamebureaufronten samarbejder Noa Noa med Very, hvis nye kommunikation kredser om samme brandfortælling.

- Vi må erkende, at ren fokus på transaktioner online i visse tilfælde ikke længere er nok, da forbrugeren i dag naturligt operer på mange forskellige kanaler. Derudover har digitale kanaler som bekendt ingen landegrænser, hvilket skaber et øget pres for danske brands, siger Troels Haugstrup, partner og Business Consulting Director hos IMPACT.

- Hos Noa Noa ser man en stigende tendens til at gå ”back to basics” i form af brandbuilding for at differentiere sig på det globale marked, og dermed beholde og skabe nye kunder gennem et mere følelsesbåret aspekt fremfor på pris, fortsætter han og bakkes op af Noa Noas Head of Marketing & Digital.

Omnichannel-rejse er begyndt

- Det nye site er første skridt i at skabe en ren brandoplevelse for vores målgruppe.

Men vores styrke ligger også i vores fysiske butikker, derfor vil vi også se kampagner i butikkerne, som ikke nødvendigvis kommer til at ligge på vores site, kanalvalget er med til at skræddersy kampagnerne så de er relevante i den kontekst de lever i, siger Anne Marx.

Med andre ord er Noa Noa begyndt rejsen mod det forjættede Omnichannel-land.

- Vi har et holistisk syn på digital commerce, og vi har derfor også med løsningen for Noa Noa skabt en platform til en sømløs kundeoplevelse hvor Noa Noa’s målgruppe på sigt kan serviceres kanaluafhængigt, dvs. et ægte omnichannelsetup, og vi glæder os til at løfte sløret for nogle af de intelligente løsninger, vi har tænkt i tæt samarbejde med Noa Noa folkene, slutter Troels Haugstrup.