Det er ganske vist. Dialog er stadig dialog. Og det er stadig en disciplin, som kræver viden indsigt og erfaring for at fungere efter hensigten.

Det gælder naturligvis uanset, om vi sætter strøm på – eller om vi taler de gode gammeldags analoge platforme som breve og direct mails. Derfor kan man jo umiddelbart mene, at alt er ved det gamle.

Men nej så enkelt er det. Vi kan med rette spørge os selv, om dialog i 2017 er en selvstændig disciplin. Svaret er langt hen ad vejen nej. For i mange tilfælde, kræver dialogmarkedsføring anno 2017, hjælp og støtte fra andre og mindst lige så vigtige discipliner som digital- og e-mailmarketing, marketingautomation, inbound, datamarketing og ikke mindst adfærdspsykologi, for at kunne levere resultater.

Disciplinerne konvergerer og skaber nye muligheder

Virkeligheden er, at vi konstant udfordres af nye platforme og et stadig større udbud af medier, der kæmper om både din og min opmærksomhed. Det betyder helt naturligt, at de ”gamle” marketingdiscipliner kommer under pres og kræver re-tænkning for at stadig at kunne fungere og skabe resultater.

Men når marketingdisciplinerne konvergerer opstår der nye krydsfelter, som med lidt held (måske) kan skabe en form for disruption. Altså giver dig nye muligheder, der – hvis du udnytter dem – sætter dine konkurrenter til vægs, og gør det muligt for dig hurtigt og effektivt at vinde markedsandele.

Og her er netop dialogmarkedsføringen et yderst effektivt våben, når det konvergere med andre discipliner og nye platforme.     

Adfærdspsykologien fungerer som effekt-booster

Spørger du min kloge kollega Jakob Rachmanski, som er specialist i adfærdspsykologi, så er præcis adfærdspsykologien blandt de største effekt-boostere, vi har marketingværktøjskassen.

Vi bliver bombaderet med mere end 80 milliarder sanseindtryk hvert sekund. Det er der for så vidt ikke noget nyt i. Der er heller ikke noget nyt i, at hverken din eller min hjerne kun kan bearbejde godt 40 af disse.

Vores hjerner, som dybest set er flere millioner år gamle, kommer hurtigt på overarbejde. Det svarer til, at vi ville afvikle en moderne applikation på en 286-PC. Men hvad så når mængden af budskaber og mediestøj vokser? Ja så kræver det ekstra ”krudt i bøssen” at trænge igennem og tilkæmpe sig et eller flere af de 40 pladser hos dine kunder og potentielle kunder. Og netop derfor giver det mening at krydre dialogen med adfærdspsykologien.

Den gode nyhed er, at dialog skaber formidable resultater

Dialog skaber stadig enestående resultater. Så enkelt er det. Brugt på den rigtige måde. Udviklet og eksekveret, så budskaber og flow opleves relevant af målgruppen. Naturligvis i den rigtige kontekst og med den rigtige timing.

Når alt dette er på plads, og tingene går op i højre, er det svært at finde et marketingredskab, som kan slår dialog, når det kommer til ren rå effekt. Også i 2017.