To af giganterne på såvel den internationale IT- som marketing-scene, Salesforce og Google, har udvidet sit mangeårige samarbejde betydeligt.

Det medfører bl.a., at Salesforces’ cloudbaserede CRM fremover kan integreres med Googles kontorpakke i skyen, G Suite.

Som et led i aftalen, tilbyder Google sågar visse Salesforce-kunder gratis G Suite-licenser i op til et år, og Salesforce vil som en del af aftalen bruge Google Cloud Platform til at levere sine cloud-baserede kerneydelser, når selskabets internationale infrastruktur udvides.

Det rigtigt interessante set med marketingbriller på er dog nok, at Salesforces CRM også integreres med Google Analytics, hvilket kan binde salg og marketing sammen på tværs af Salesforce Sales Cloud, Salesforce Marketing Cloud og Google Analytics 360.

Det bedste fra to verdener?

- Vores partnerskab med Google repræsenterer det bedste af to verdener for vores kunder, lyder det fra Marc Benioff, stifter, bestyrelsesformand og CEO i Salesforce i en pressemeddelelse.

- Der har aldrig været en lettere måde for virksomhederne til at drive hele deres firma i skyen - fra produktivitets apps, e-mail og analytics, til salg, service og marketing apps. Dette partnerskab vil hjælpe vores kunder til at agere smartere og være mere produktive, mener han.

Også hos Google er der begejstring at spore over det udvidede samarbejde.

- Google og Salesforce går sammen om at tackle en af de største udfordringer for vores kunder. Nemlig hvordan man forbinder indsigt og deres CRM med berigede data i Analytics, siger Sridhar Ramaswamy, SVP of Ads & Commerce hos Google.

- For første gang nogensinde kan vores kunder forbinde, hvad der sker på tværs af salg og marketing og handle på tværs af både vores annonceplatforme og Salesforce, slutter han

Du kan læse meget mere om Salesforce/Google-alliancen her.