Længere tids kritik af dårlige arbejdsforhold hos discountkæden Aldi i medierne får mange danskere til at boykotte butikken i protest.
Det viser en meningsmåling foretaget af Wilke for Avisen.dk.
Hver syvende dansker styrer uden om Aldi, fordi de ikke bryder sig om den måde, virksomheden behandler sine ansatte på.
Forbrugernes kontante reaktion er en mavepuster for Aldi-koncernen, vurderer branding-ekspert Kresten Schultz Jørgensen, der er direktør i konsulentfirmaet Lead Agency.
- 14 procent, der bevidst fravælger et supermarked på grund af urimelige arbejdsforhold, er et rigtig, rigtig højt tal. Det er et gigantisk problem for Aldi, siger han til Avisen.dk.
Den kolde skulder fra forbrugerne kunne næppe komme på et værre tidspunkt.
Mobilbetalinger - hvornår bliver mobilbetaling almindeligt i Danmark?