Det er langt fra sikkert, at Skats millionregning til Jesper ”Kasi” Nielsen skal betales, vurderer eksperter. Han har blot trukket sponsorater fra i skat, hvilket er helt efter bogen, så længe, der er tale om en forretning.
Det skriver dr.dk
Sagen handler med andre ord om, hvorvidt Jesper Nielsens millionstore sponsorater af fodboldklubben Brøndby IF og håndboldklubben AG København skal betragtes som en personlig hobby eller en forretning.
Skat mener det første, og så er sponsoraterne ikke fradragsberettigede, hvilket kan efterlade Jesper Nielsen med en skattegæld på 168 millioner kroner. Men det er langt fra sikkert, at det ender med en regning til den tidligere AGK- og Brøndby-sponsor.