Opdateret med ny shortliste: Der har igen i år været fin tilslutning til Danish Internet Award (DIA), hvor det er blevet til over 300 indsendelser.

Nu har de 100 branchefolk fra medier, bureauer og annoncørsiden – som er med i DIA-juryen med Thomas Pries, til daglig kreativ direktør hos Konstellation & Republica, i spidsen – set de indsendte arbejder igennem og fundet frem til de bedste, som dermed er med i kampen om årets priser.

Et hurtigt kig på listen viser, at det blandt bureauerne er Robert/Boisen & Like-minded, UncleGrey, Hjaltelin Stahl, Molamil og & Co., der falder mest i øjnene - men også  DDB, Spring/Summer og Magnetix er godt med.

På kundesiden er især Spies, Weber, Canon og Lego flot repræsenteret, men også andre brands holder fanen højt: Blandt andre B&O Play, Anthon Berg, Flügger Farver og Forsvarets Rekruttering, som alle optræder med flere finalepladser.

Vinderne offentliggøres ved Danish Internet Award i Cirkusbygningen den 27. april.

Det kan du læse meget mere om – og tilmelde dig – her.

Se hele shortlisten herunder (PDF).