Man skal være varsom med at undervurdere sociale medier. Telenor ignorerede ved en fejl en ung kritiker, og fik straks 44.000 kommentatorer på nakken.
Den sidste uges sociale mediestorm, der ramte Telenors Facebook side som en verbal tsunami, har med sikkerhed fået mange danske virksomheder til at kigge deres sociale medie-setup efter i sømmene.
Historien er for så vidt enkel: På grund af sommerferie var Telenors ellers så vågne Facebook-team ikke i samme beredskab, som det normalt er, og et kritisk indlæg blev ikke besvaret. Det er ellers normen hos teleselskabet. Og det kostede omdømme med det wuns: På ganske få timer fik den ene Telenor-kritiske kommentar 44.000 likes og 3.200 kommentarer.
Uden at gå ind i den konkrete sag, er den kritik, som Telenor oplevede, noget virksomheder oplever dagligt på sociale medier, men sjældent med en så massiv sneboldseffekt, som denne ene fejl udløste.
Mobilbetalinger - hvornår bliver mobilbetaling almindeligt i Danmark?