Det digitale bureau har vundet FWA’s Mobile of the Day-pris for sit arbejde med det danske mode brand Libertine-Libertines webshop. Det er anden gang på få uger, at sitet vinder international anerkendelse.
”Vi gør ellers normalt ikke så meget i at sende ind til prisuddelinger, men det kan da godt være, vi skal være lidt mere aktive på den front. Det her kan man da i hvert fald godt vænne sig til.”
Sådan sagde Anders Lorentz - strategisk direktør og partner i det digitale Aarhus-bureau Heyday - til markedsforing.dk i maj sidste år, da bureauet vandt sin første FWA-pris for design og udvikling af mobilsitet m.veromoda.com.
Siden har bureauet så tilsyneladende gjort noget ved det der med at sende ind, for netop i dag kan Anders Lorentz og hans kolleger glæde sig over endnu en FWA-pris.
Mobilbetalinger - hvornår bliver mobilbetaling almindeligt i Danmark?