Sportstøj-brandet Puma har sat sig for at finde ud af, hvad der betyder mest for fodboldfans. Er det konen eller kæresten? Eller er det fodbolden? Bristol University har leveret forskere til formålet.
Mange mænd vil formentlig til hver en tid benægte, at fodbold og den lokale klub betyder mere for dem end deres respektive koner og kærester. Men er det nu også sandt?
Sammen med reklamebureauet Droga5 og forskere ved det britiske Bristol University, satte sports-brandet Puma sig for at efterprøve tesen – eller måske myten – om at inkarnerede fodboldfans til hver en tid vil ”sælge” deres bedre halvdel for en billet til hjemmeholdets pokalkamp.
Konkret var det 20 Newcastle United-fans, der måtte holde for. Universitetets forskere ville måle deltagernes ”stressniveau”, når de blev bedt om at rive billeder af deres koner og favoritspiller i stykker eller stikke nåle i voodoo-modeller af samme personer. Det skriver adage.com.
Jura: Når markedsføring bliver krig - hvor langt kan man gå?