Den østjyske energikoncern AURA Energi har i de senere år især fokuseret på at øge kendskabet til sit brand i den kommercielle kommunikation, men nu sker der noget nyt i samarbejde med en ny bureaupartner, aarhusianske Creative Zoo. 
 
- Vi har et ønske om at brænde igennem i markedet med et stærkt budskab om "Ganske enkelt". Creative ZOO demonstrerede stor forståelse for vores ambition og stærke kreative kompetencer, så det var oplagt, at valget faldt på dem, da vi skulle finde en samarbejdspartner, siger Kristine Bræmer Jacobsen, der står i spidsen for kommunikation og marketing hos AURA Energi. 
 
Med den ny kampagne forsøger AURA Energi at skille sig ud på et marked, der for de fleste danskere virker uigennemskueligt. 
 
Klar tale efterlyses
 
En undersøgelse foretaget af YouGov for AURA Energi viser fx, at kun ni pct. af danskerne mener, at det danske energimarked er enkelt, hvorimod 76 pct. er enige i, at markedet er kompliceret. 
 
Samtidig efterspørger langt de fleste danskere (85 pct.) en mere klar og tydelig kommunikation fra deres energiselskab.  
 
- Hos Creative ZOO er vi glade for, at AURA Energi har modet til at skille sig ud. Vi har taget dette mod med ind i AURA Energis kreative univers, hvor vi bruger det atypiske materiale pap, som er et enkelt, ærligt og bæredygtigt virkemiddel, siger Jesper Vorre, designchef hos Creative Zoo.  
 
- Når vi skærer budskabet ud i pap, så er det selvfølgelig også en måde at gøre det "Ganske enkelt", fortsætter han. 
 
Det forpligter 
 
Kundeløftet kræver et langt, sejt kommunikationstræk, da "Ganske enkelt" ikke bare er noget, der sker fra den ene dag til den anden. 
 
- I et komplekst marked, hvor forbrugeren tydeligvis er forvirret, synes vi, at ambitionen om at gøre det enkelt at være kunde er stærk og ambitiøs. Det er også en ambition, der forpligter - for begge parter, siger Marie Bysted-Sandberg, Managing Partner hos Creative ZOO 
 
- Derfor er vi klar over, at kommunikationen omkring "Ganske Enkelt" vil være en længerevarende proces, der kræver flere tiltag løbende. Vi er rigtig glade for, at AURA har valgt os som bureau og sparringspartner, fortsætter hun. 
 
Du kan besøge kampagnesitet her og se den stop motion-film, der bærer en stor del af kampagnen på tv og sociale medier, herunder efterfulgt af en behind-the-scenes:  
 
Ganske enkelt

Behind the scenes