Rød-hvide farver, Der er et Yndigt Land, og masser af fodboldfest. Det er, hvad der venter hele verden, når VM i fodbold om kort tid fløjtes i gang i Rusland.

Men inden da skal vi lige tæve Mexico i morgen, og til at sætte scenen og stemningen har DBU bedt bureauet Frankly komme forbi i lejren og producere en række film, hvoraf de to første, Mexico og Nationalsangen, er i luften.

- Ideen er at skabe forventningsglæde hos befolkningen til de fantastisk spændende oplevelser, der ligger lige om hjørnet for hele Fodbolddanmark, siger Klavs Valskov, partner hos Frankly om projektet.

Filmene blander blander indtryk fra spillere, fans, frivillige, kendisser og eksperter, der alle giver os et indblik i deres personlige historier med og omkring landsholdet - store minder, sjove oplevelser og hvad de glæder sig til. 

Hvad tænker du, når jeg siger Mexico?, lyder fx spørgsmålet i den ene film, hvor bl.a. Mads Steffensen, Peter Møller og Lukas Graham fortælller om det, de husker mest fra VM i Mexico i 1986 og om, hvad de tænker om morgendagens modstander.

Og hos fodboldtosserne fra Frankly, som de selv udtrykker det, hersker der naturligvis stor begejstring over, at man har fået lov til at give et bidrag til at brede budskaber om et landshold, der har hele Danmarks opbakning og som alle ønsker det bedst muligt under sloganet Sammen #ForDanmark.

Se de foreløbig to film herunder:

Mexico

Nationalmelodien