Bussen, Made from Cool, Canon, the Generous Store, de farlige ferier ved Sunny Beach og Maersk har alle vundet toppriser i Epica Awards, så relativt er danske bureauer meget stærkt repræsenteret her dette såkaldte ”neutrale” award-show.

Derfor er der grund til at komme til tasterne og skabe cases til årets show, der er åbent for indsendelser nu. Den stadigt ekspanderende festival udmærker sig bl.a. ved, at her spotter fagjournalisterne typisk de vindercases, der belønnes i det efterfølgende Cannes Lions-show.

– Epica Award fejrer grundlæggende nysgerrigheden. Det er journalister, ikke de normale kreative i branchen, der udgør juryen, og de er kraft af deres metier nådeløst nysgerrige. Det er en fornøjelse at bidrage til Epica, skrev Matt Eastwood, J. Walter Thompsons globale creative chef for nylig i sin anbefaling til, at bureauer og annoncører burde indsende deres arbejder til bedømmelse.

Dette blads redaktør sidder med i juryen, så der er grænser for neutraliteten i hans ord, men alligevel lyder denne påstand:

– Hjaltelin Stahls fremragende IKEA-kommunikation fik sit gennembrud i Epica, det samme gjorde Bussen og Christopher Walkens ”Made from Cool” univers for Jack & Jones, skabt af &Co.

– De andre Award-shows kigger uden at ville indrømme det til fagpressens bedømmelse. Det er trods alt her, annoncørerne placerer pengene, så alene af den grund finder en del af de store bureauer anledning til at sende arbejderne ind som en slags test-case før næste års Cannes Lions og Eurobest.

Læs mere her og se en introvideo herunder: