Forsikringsselskabet Gjensidige har lanceret fire nye film på nettet, som skal klæde danskerne på til at forstå de ofte uigennemskuelige paragraffer i policerne. Rosenstand & Kyllebæk og Onoffline har kreeret.
- Jeg magter det ikke, John-John, siger komikeren Linda P i en af sine mange sketches – en talemåde, som danskerne i stor stil har taget til sig.
Udtrykket kunne såmænd også sagtens komme fra de fleste ganske almindelige danskere, når talen falder på forsikring. For det er ikke altid så nemt at finde ud af, hvad friskadedækning egentlig er, og hvornår indboforsikringen dækker – og ikke dækker.
Det er den viden, man hos det norskejede forsikringsselskab Gjensidige har taget udgangspunkt i med en ny film-kampagne på nettet, som reklamebureauet Rosenstand & Kyllebæk og produktionsselskabet Onoffline står bag.
Gratis: Social Media Klubben - Er din organisation gearet til brugen af sociale medier?