I dag er det store navneskifte-dag hos den danske detail-gigant tidligere kendt som Dansk Supermarked, da virksomheden, der bl.a. ejer detailkæderne Føtex, Bilka og Netto, nu hedder Salling Group. 
 
Det er et navn, der ikke blot trækker tråde tilbage i tiden, men også skal være med til at bygge bro mellem virksomhedens "hårde" detailforretning og det "blødere" arbejde i Salling Fondene. 
 
Det afspejler sig også i en ny reklamefilm, der i dag får premiere i reklameblokkene på dansk tv.  
 
Forretning og gode formål
 
Her tages seeren med på med på en rundtur til Salling Groups mange forskellige detailforretninger: Bilka, Føtex, Salling, Netto etc., mens en del af de gode samfundsformål, som Salling Fondene donerer penge til, også vises frem. 
 
De kreative drivkræfter bag filmen er Agency Spring, der har hjulpet Dansk Supermarked/Salling Group med rebrandingen, mens M2 Film har produceret. 
 
Se med her: