FREDAGSFILM: Netop i disse timer arbejder juryerne ved Epica Awards i Paris på højtryk for at finde frem til de helt store vindere – de bidrag, der skal have Epica d’Or-priserne. I film-kategorien kunne det måske blive denne her.
Den britiske tv-station BBC har unægtelig rigeligt at slås med i disse tider.
Først blev stationens nu afdøde, men i sin tid meget populære studievært, Jimmy Savile, afsløret i at have misbrugt børn gennem flere år. Og så var det farvel til både generaldirektør og nyhedsdirektør, efter at et BBC-program fejlagtigt hængte en konservativ politiker ud for at være pædofil.
Så selv om vi herfra naturligvis helst vil have en dansk vinder af film-kategorien ved Epica d’Or, som foregår i Paris netop nu, ja – så er det lige før, man kunne leve med, at BBC-filmen ovenfor løber med æren.
Jura: Når markedsføring bliver krig - hvor langt kan man gå?