Mens politikerne holder sommerferie, kører der i disse dage en noget anderledes busreklame forbi Christiansborg og den københavnske bymidte.

Det er linje 26, som reklamebureauet Robert/Boisen & Like-minded i samarbejde med Amnesty International har pakket ind som en rullende kampvogn for at skabe opmærksomhed om den brutale konflikt i Syrien.

Aktiviteten er en del af Out of Home Media Challenge, som gennem det seneste år har givet anledning til en hel stribe af særdeles innovative busreklamer fra bl.a. & Co, Saatchi & Saatchi, PHD, DDB og UncleGrey.

Flere har allerede vundet både danske og internationale priser, og Robert/Boisens nye skud på stammmen har da også allerede vakt international opmærksomhed: Bl.a. i branchemedierne Adweek og FastCompany.

Stærkt visuelt udtryk

Den kreative idé om, at maskere en dansk bus, som en T-90 kampvogn - svarende til de mange, der dagligt fylder Aleppos gader – har således atter fået verdens øjne rettet mod Danmarks hovedstad.

Overskriften lyder: ”Dette er hverdag i Aleppo” og hensigten med busreklamen er at få konflikten ned i øjenhøjde og fremme respekten og anerkendelsen for, at alle bør leve en hverdag med frihed for frygt, lyder det fra det kreative team bag løsningen er Frederik Voetmann og Niklas Hultquist, begge Art Directors, samt Creative Director Heinrich Vejlgaard.

- Kampvognen er illustreret i 1 til 1 format, og den giver derfor et stærkt visuelt indtryk i bybilledet, som forhåbentligt kan få københavnerne til at reflektere over den forfærdelige situation i Syrien, uddyber Niklas Hultquist. 

Se en konflikt i øjnene

Hos Amnesty International siger juridisk konsulent Claus Juul, at man med kampagnen ønsker at opfordre danskerne til at støtte arbejdet for flygtninges menneskerettigheder:

- Alle har ret til sikkerhed – også mennesker på flugt. Det kan være svært at forestille sig, hvordan det er at være menneske i en by, hvor man dagligt frygter for sit eget og sine kæres liv. Derfor har vi taget Aleppos hverdag ind i det københavnske sommerbybillede, så vi danskere har mulighed for at se Syriens brutale konflikt i øjnene, siger han.

Kampagnen er blevet til i et samarbejde mellem Amnesty International, Out of Home Media og Robert/Boisen & Like-minded, og kører på busrute 26 i august.

Vinderen af årets Out of Home Media Challenge kåres i øvrigt ved Mediadagen (Årets Rambuk) 2017.

Case-video her – credits under filmen.

CREDITS

Agency: Robert/Boisen & Like-minded

Client: Amnesty International

Account Director: Therese Vilstrup

Strategic Director: Søren Christensen

Creative Director: Heinrich Vejlgaard

Art Director: Niklas Hultquist

Art Director: Frederik Voetmann

Media partner: Outofhomedia