Sidste sommer lancerede Ford i forbindelse med en kampagne for Ford Transit en for bilproducenter noget utraditionel reklamefilm med titlen ”Worst Idea Ever - Dude” med et surfer-kollektiv i hovedrollen.

Siden fulgte i december 2’eren: ”Finding Focus”, der fortæller historien om Kenneth Nguyen, ekstrem fotograf og urban explorer - og i marts kom den tredje film, med titlen “The Nordic Explorer”, hvor den tidligere Noma-kok Søren Westh om sin rejse mod og kamp for det nordiske køkken.

Alle tre film er skabt for Ford Danmark af Very under overskriften ”Supporting Success Against the Odds”, og har haft til formål at udbrede fortællingen om, hvad der kendetegner en vinder - nemlig en stærk personlighed.

Og der er meget, som tyder på, at den fortælling har været med til at placere Ford i en kontekst, hvor bilproducenten ikke normalt er på hjemmebane.

Skaber stor opmærksomhed

Selv om kampagnen primært er rettet mod det danske marked, har de tre film også sikret overskrifter i udlandet, blandt andet på blogs og hjemmesider i USA og i Japan.

Desuden er filmene blevet omtalt i nogle af verdens største livsstilsmedier som Highsnobiety (hvor den tredje film i serien i øvrigt blev lanceret og siden delt over 750 gange), Hypebeast og Complex, der alle har over en mio. brugere på deres site.

Herhjemme har Fords filmserie også fået anderkendelse, idet den første film i serien var nomineret til ikke mindre end fire True Awards, og sammen med den anden film i rækken blev nomineret til to DIA Awards i storytelling. Disse to film er produceret af Bitchslap Magazine.

Filmene har samlet generet en PR-værdi på mere end 2,5 millioner DKK og mere end 3,5 millioner eksponeringer.

Men hvorfor er det lige, at Ford synes, at film-portrætter af denne type virker for et bil-brand?

Marketingchef hos Ford Danmark, Tom Maxmølris, siger:

- Gennem disse historier har vi fået muligheden for at kommunikere vores produkter gennem en emotionel platform. Filmserien, ”Supporting Success Against the Odds”,  har givet os en platform til at vise, at uanset om vi taler Ford Transit eller Ford Mondeo, kan man forvente både stor personlighed og udtalt køreglæde. Nøgleordene for historierne er integritet og eventyrlyst til at kæmpe for det, man tror på - ligegyldigt hvad. Og det er alt sammen værdier, vi kan nikke genkendende til, uanset om vi taler erhvervs- eller personbiler.

Mere fra den bløde side

Thomas Bjerg, CEO og grundlægger af Very, tilføjer:

- En af vores vigtigste opgaver er over tid at udvikle Ford-brandets emotionelle del, blandt andet for at kunne placere Ford i en kontekst, som folk ikke forventer af brandet i dag. I det spil er livsstils-medier vigtige, og når de samler vores videoer op, er det en indikation på, at vi er på rette spor: det er jo dér, målgruppen går hen for at lade sig inspirere, skabe præferencer og emotionelle koblinger.

Og med platformen ”Supporting Success Against the Odds” er der dermed skabt et fundament for, at det ikke er sidste gang, vi møder den mere bløde side af Ford.

Du kan eller gense alle tre film i serien her - den nyeste først.

Ford Mondeo - The Nordic Explorer

The Nordic Explorer from Ford Danmark on Vimeo.

Ford Focus - Finding Focus 

Finding Focus from Ford Danmark on Vimeo.

Ford Transit - Worst Idea Ever, Dude

Worst Idea Ever - Dude from Ford Danmark on Vimeo.