Over 500 profiler fra bureau- og marketingbranchen var fredag aften samlet på Store Vega, der dannede rammen om 2017-udgaven af kongerigets største kreative prisfest, Creative Circle Award.
Sune Bang fra Kommunikationsbureauet København agerede konferencier - iført et vinder-symbolsk jakkesæt fra OL i Rio - og introducerede jury-medlemmerne med en ikke-uinteressant oversigt over deres bopæl.
En del postnumre var naturligvis københavnske, og der var enkelte aarhusianske imellem, men en enkelt skilte sig ud: En vis Hr. Michael Robert fra Robert/Boisen & Like-minded, der bor en del længere nordover - og ja, det var ham, der sidste år fik æres-awarden Creative Achievement. Den pris vender vi tilbage til.
Sune Bang fortsatte aftenen i den lettere award-selvironisk-humoristiske stil med jurymedlemmerne, som på video var blevet spurgt om dette og hint - fx den før omtalte bopæl, men også om, hvor de havde mødt deres kæreste eller ægtefælle, og hvor de senest havde været på ferie. Det var særdeles underholdende - og ganske tankevækkende.
Men tilbage til priserne, som aftenen jo handlede om...
Ikke færre end 64 blev der uddelt, hvortil kom fire ungdomspriser - Young Creative Circle Award (YCCA) – plus at årets mest vindende bureauer og kunder i de fire hovedkategorier kunne gå på scenen og modtage diplomer for deres fornemme arbejde.
Creative Circle Awards havde i år fået over 700+ indsendelser, en flot stigning på 13 procent i forhold til sidste år, og også på ædelmetalfronten var der tale om vækst.
Der blev således fredag aften uddelt rekordmange guld-cirkler - 25 styk - over dobbelt så mange som sidste år, hvor det blev til 11.
Og det var de digitale arbejder, der især markerede sig.
– Stigningen i antallet af guld skyldes primært niveauet i de digitale kategorier. Det står klart, at vi digitalt leverer kampagner på internationalt niveau - og de kommer ikke kun fra de rene digitale bureauer: Se bare Weber-kampagnen, som er lavet af Grey. Et godt eksempel på, at bureauerne fokuserer på de digitale platforme, siger juryformand og kreativ direktør hos The Orbit Agency, David Asmussen.
Fem guld til & Co, momondo og Bacon
På toppen af kransekagen kunne & Co, momondo og Bacon sole sig med intet mindre end fem gange guld – alle for den i forvejen massivt prisbelønnede momondo-case The DNA Journey – som i øvrigt er optaget på Vega, hvor aftenens prisfest fandt sted. Den ene guld-cirkel faldt i Craft/Direction for Jeppe Røndes fine instruktørarbejde.
Lige i hælene kom Hello Monday, som vandt fire guld-cirkler - alle for to allerede tidligere prisbelønnede arbejder: To til Residente-casen og to til bureauets arbejde for National Geographic A Bear’s-Eye View of Yellowstone.
Samme flotte resultat - fire gange guld - fik UncleGrey, som vandt for tre forskellige kunder: Bolia, Weber, der fik to gange guld for Genesis II, og Lust for Pride.
Og så kunne Liquidminds/Sansir DK glæde sig over at få tre guld-cirkler med hjem - alle for Sheep View-casen for Visit Faroe Islands og Atlantic Airways
På kundesiden kunne momondo naturligvis glæde sig over at The DNA Journey-casen samlet vandt ikke færre end fem priser, alle af guld, skarpt forfulgt af Sheep View-casen for Visit Faroe Islands og Atlantic Airways med fire cirkler, tre guld og en sølv.
Spies Rejser fik fire cirkler for Do it Forever-casen - den ene af guld i Creative Effectivenss - og YouSee med Lukas Graham & Friends fra CP+B Copenhagen vandt en guld og to sølv.
Et kig frem mod Cannes…
Den fornemme guld-høst ved Creative Circle Award kan sikkert også få en og anden kreativ til at slikke sig om munden ved tanken om yderligere succes i det sydfranske, når Cannes Lions om en måneds tid løber af stablen.
David Asmussen vover det ene øje med et bud på danske løve-kandidater:
– Det oplagte gæt er momondo og & Co. med The DNA Journey, der har jo allerede vist sit værd internationalt. Men også Greys Weber-arbejde, når vi ser tilbage på juryens respons. Børnefonden er også et arbejde, jeg forventer vil blive debatteret i Cannes-juryen. Og så er der jo SheepView, men det afhænger af, om de får den caset godt nok til den internationale jury, siger han.
Årets mest vindende
Samlet blev der i år uddelt 25 guld-cirkler, 28 sølv-cirkler og 11 bronze-cirkler, fordelt på følgende vis i de fire hovedkategorier:
- I Design blev 37 shortlister vekslet til 14 priser: 5 guld - 6 sølv - 3 bronze
- I Direct blev 18 shortlister vekslet til 7 priser: 1 guld - 5 sølv - 1 bronze
- I Digital blev 43 shortlister vekslet til 16 priser: 10 guld - 6 sølv - 1 bronze
- I Advertising blev 81 shortlister vekslet til 24 priser: 7 guld - 11 sølv - 6 bronze
- I Effectiveness/Impact blev 5 shortlister vekslet til 2 priser: 2 guld.
I Young Creative Award var det fire teams fra henholdsvis Saatchi & Saatchi, BABY/Operate, Hello Monday og DMJX, der løb med priserne.
Og så kunne følgende fire bureauer og fire kunder lade sig hylde som Årets Mest Vindende:
- Studio C - Årets mest vindende bureau/Design
- Robert/Boisen & Like-minded - Årets mest vindende bureau/Direct
- Hello Monday - Årets mest vindende bureau/Digital
- & Co. - Årets mest vindende bureau/Advertising
- Bolia - Årets Design-kunde
- YouSee - Årets Direct-kunde
- Weber - Årets Digital-kunde
- momondo - Årets Advertising-kunde.
Og med disse fornemme præstationer in mente, som lovet tilbage til Creative Achievement-prisen.
Den gik sidste år gik til Michael Robert, Robert/Boisen & Like-minded - i år uddeltes den igen - og denne gang til Bo Linnemann og Kim Meyer Andersen, grundlæggerne af det multi-prisvindende design- og branding-bureau Kontrapunkt. Akkompagneret af aftenens største og mest stående bilfald.
Se alle Creative Circle Award 2017-vinderne her.
DESIGN
Pris - Kampagne - Kunde - Bureau(er)
Corporate Identity
Sølv - Seks forskellige skoler - Den Danske Scenekunstskole - 1508
Corporate Print
Guld - Bolia 2017 Collection Brandbook - Bolia - UncleGrey
Editorial
Guld - Fat Magazine Issue E - Fat Magazine - Low
Packaging/Food
Guld - Godsets Mel - Knuthenlund - Wunsch
Sølv - Carlsberg Re-brew Project - Carlsberg Foundation - CP+B Copenhagen
Packaging/Non Food
Sølv - The Art of Engineering - LEGO Technic - LEGO CMA
Poster Design
Guld - Hugo på bas - 41 Shadows - Studio C
Product print
Bronze - J.Views — 401 Days - J.Views - Norgram
Rebrand Identity
Sølv - restaurant kadeau redesign - kadeau - Pia Bajlum
Bronze - Dyrenes Beskyttelse - Dyrenes Beskyttelse - re-public
Small Business Identity
Guld - Art Copenhagen - Art Copenhagen - Studio C
Sølv - Danish Design Award - Design denmark & Danish Design Centre - Kontrapunkt
Type Design
Sølv - Codan typography - Codan - Bold Scandinavia / NoA
Bronze - Fakta typografi - Fakta - UncleGrey
DIRECT
Pris - Kampagne - Kunde - Bureau(er)
Direct - Activation
Sølv - Do it Forever - Spies Rejser - Robert/Boisen & Like-minded/Gobsmack/Freezone/Molamil/BeOn/Radius/Vizeum
Bronze - Vi ta'r skylden - Interflora - Brandhouse
Direct - Cross Channel
Sølv - Do it Forever - Spies Rejser - Robert/Boisen & Like-minded/Gobsmack/Freezone/Molamil/BeOn/Radius/Vizeum
Direct - Data Driven
Guld - Lukas Graham & Friends - YouSee - CP+B Copenhagen
Sølv - Drag Drop and Go - Cheap Flights - UncleGrey
Direct - Loyalty
Sølv - Lukas Graham & Friends - YouSee - CP+B Copenhagen
Sølv - Har du reddet liv uden at vide det? - Tryg/ TryghedsGruppen/ TrygFonden - Robert/Boisen & Like-minded/Gobsmack
DIGITAL
Pris - Kampagne - Kunde - Bureau(er)
Commerce Sites & Apps
Sølv - Bendy 10 - Bendy 10 - Hello Monday
Corporate Sites & Apps
Sølv - The Nature Conservancy, CA Website redesign - The Nature Conservancy, CA - Hello Monday
Sølv - Super16 - Super16 - Stupid Studio
Informational Sites & Apps
Guld - A Bear’s-Eye View of Yellowstone - National Geographic - Hello Monday
Guld - Navigating Responsibly - Dansk Skibsreder Forening - Spring / Summer
Product Sites & Apps
Guld - Residente website - Residente - Hello Monday
Guld - Genesis II - Weber - UncleGrey/MediaMonks
Digital Brand Experience
Guld - Genesis II - Weber - UncleGrey/MediaMonks
Digital Driven Campaigns
Guld - Lust for Pride - Lust - UncleGrey/Bacon/Teasolutions/WM Creative Labs
Guld - Sheep View - Visit Faroe Islands og Atlantic Airways - Liquidminds/Sansir DK
Digital Products
Bronze - Conversational Form - Space 10 - Space10/relax, we are the good guys/ Norgram Studio
Digital Services & Utilities
Sølv - TMA-2 Discovery - AIAIAI - Magic People Voodoo People/AIAIAI
Technology Drives Promo & Activation
Guld - Sheep View - Visit Faroe Islands og Atlantic Airways - Liquidminds/Sansir DK
User Experience Design (Craft)
Guld - Residente - Residente - Hello Monday
User Interface Design (Craft)
Guld - A Bear’s-Eye View of Yellowstone - National Geographic - Hello Monday
Sølv - Navigating Responsibly - Dansk Skibsreder Forening - Spring/Summer
Use of Technology (Craft)
Sølv - Code the Wave - B&O PLAY - Trouble/Molamil
ADVERTISING
Pris - Kampagne - Kunde - Bureau(er)
Film - Cinema & TV
Bronze - It's Complicated - Interflora - Brandhouse
Bronze - Lysglimt - McDonald's / Ronald McDonald Hus - DDB Copenhagen/Spoiled Productions/OMD
Film - Internet
Guld - The DNA Journey - momondo - &Co./NoA/Bacon/Be On, AOL Networks/Radius
Sølv - Mindre hud i solen - Kræftens Bekæmpelse & Trygfonden - &Co./NoA/&Co. Productions
Branded Content
Guld - The DNA Journey - momondo - &Co./NoA/Bacon/Be On, AOL Networks/Radius
Sølv - Do it Forever - Spies Rejser - Robert/Boisen & Like-minded/Gobsmack/Freezone/Molamil/ BeOn/Radius/Vizeum
Outdoor
Sølv - Adblock this - Out of home Media - &Co./NoA
Posters, POS & Ambient
Bronze - The Name Change - SPAR - Another
Print
Sølv - Cruise Cleaning / Martian Flakes / Interstellar Shampoo - Cmore - The Orbit Agency
Content Driven Campaigns
Sølv - Mindre hud i solen - Kræftens Bekæmpelse & Trygfonden - &Co./NoA/&Co. Productions
Events
Bronze - Tuborg Ølotteri - Tuborg - Wibroe, Duckert & Partners & Uitch I Scratch
Integrated Campaigns
Guld - The DNA Journey - momondo - &Co./NoA/Bacon/Be On, AOL Networks/Radius
Sølv - Sheep View - Visit Faroe Islands og Atlantic Airways - Liquidminds/ Sansir DK
PR Driven Campaigns
Guld - The DNA Journey - momondo - &Co./NoA/Bacon/Be On, AOL Networks/Radius
Guld - Sheep View - Visit Faroe Islands og Atlantic Airways - Liquidminds/Sansir DK
Radio
Bronze - Fireworks From Aleppo - Amnesty - UncleGrey/Freezone
Social Driven Campaign
Sølv - Lukas Graham & Friends - YouSee - CP+B Copenhagen
Bronze - Mine sweeper game - UNMAS (United Nations Mine Action Service) - Saatchi & Saatchi
Copywriting (Craft)
Guld - Affaldssortering - Aarhus Kommune, Affald og varme - envision/Rasmus Dunvad
Sølv - City of Songs - Roskilde Festival - DDB Copenhagen/Tim Fremmich Andresen
Direction (Craft)
Guld - The DNA Journey - momondo - &Co./Bacon/Jeppe Rønde
Art Direction (Craft)
Sølv - Mash Up - Det Kongelige Teater - Wichmann/Schmidt/New Land/ Jesper Schmidt
Photography, Stills (Craft)
Sølv - Hi-Fi Klubben 2016-17 - Hi-Fi Klubben - envision/Søren Solkær Starbird
Motion Graphics (Craft)
Sølv - Nike Lunar Epic Flyknit - Nike - Frame
EFFECTIVENESS/IMPACT
Pris - Kampagne - Kunde - Bureau(er)
Creative Effectiveness
Guld - I Did It For Denmark, Mom & Spies - Spies Rejser - Robert/Boisen & Like-minded/Gobsmack/Freezone/Molamil/ BeOn/Radius/Vizeum
Creative Impact
Guld - Lille land, stort hjerte - Danmarks Indsamling - Kommunikationsbureauet København/Duckling
YOUNG CREATIVE CIRCLE AWARD
Kampagne – Kreative – Bureau(er)/Skole
YCCA – Advertising
Mor – Peter Conlan og Sebastian Hartbøl - Saatchi & Saatchi
YCCA - Film
Step – Camille Clemmensen og Malene Lyngbæk Olsen – BABY/Operate
YCCA - Design
Knib Sammen – Steffen Christiansen og Jonas Emmertsen - Hello Monday
YCCA - Digital
Våd Kollektion – Christine Jensen og Thorbjørn Kragh Liljegren – DMJX
Kommentarer