Børn stiller i gennemsnit 100 spørgsmål om dagen. Til sammenligning stiller vi voksne blot seks.

Den manglende nysgerrighed hæmmer vores læring – og vores evne til at lære af hinanden – og netop det vil IT-giganten Lenovo gøre op med i en ny kampagne med titlen Re-learn Life.

Kampagnen, der er skabt i samarbejde med Gonzo Media som kreativt bureau, stiller skarpt på, at det aldrig er for sent at udforske og lære på ny, og budskabet bæres frem af seks udvalgte danskere, som enten frivilligt eller ufrivilligt har vendt op og ned på livet.

En af de seks udvalgte danskere er den tidligere professionelle fodboldspiller Jonathan Richter, der for snart 10 år siden blev ramt af et lyn under en træningskamp og efterfølgende lå i koma og måtte have halvdelen af sit ene ben amputeret. I en alder af 24 år måtte han begynde forfra og lære det hele på ny.

Men også andre, mindre dramatiske og mindre kendte, men stadig skelsættende oplevelser er en del af kampagnen – alt sammen filmet som ”Yoga-session”-videoer.

Et vigtigt budskab

Og den upolerede form er ifølge Mette Marie Lydert, Head of Marketing, Nordics for Lenovo, bevidst skabt for at opfordre danskerne til selv at være med.

Formålet med kampagnen at give almindelige danskere en platform, hvor de kan fortælle deres egne historier om at lære.

- Vi synes, at det er et vigtigt budskab, at det er muligt at genfinde og genlære livet, hvilket bl.a. Jonathan Richter er et glimrende eksempel på. Samtidig vil vi også gerne slå et slag for, at vi husker at udfordre os selv igennem hele livet, siger Mette Marie Lydert og tilføjer:

- Undersøgelser viser, at det vi fortryder mest på dødslejet, er ikke at have taget chancer nok i livet. Vi vil gerne inspirere til at være nysgerrige, tage chancer og udfordre status quo. Nye erfaringer stimulerer hjernen og gør os gladere. Det vil vi gerne bakke op om.

Velgørende element

Kampagnen støtter desuden foreningen Børns Voksenvenner, der giver børn fra svage familienetværk adgang til ressourcestærke voksne.

Bl.a. donerer Lenovo som en del af indsatsen en række computere, som foreningen fordeler til børn, der har behov for en ny computer til læring og udforskning.

Kampagnen, der har Gonzo Media som kreativt konceptbureau og Primetime som PR-partner, kan følges på www.relearnlife.com , på Facebook, Lenovos Instagram-profil samt Re-Learn-Lifes YouTube-side.

Se kampagnefilmen her - og lyt til to af fortællingerne under den.

Kampagnefilm

Jonathan

Inge