Der kan komme rigtigt meget godt ud af at have for meget tid. Specielt hvis man evner at bruge tiden på noget konstruktivt.

Spildtid kan blive til “skabetid”, hvis man lytter lidt til verden og vender skepsis til nysgerrighed.

Det er indgangsreplikken fra Knuth hos Bates Y&R, der har følgende replik til Jonathan Løws kritik af Knuths disruption-synspunkter.

– Innovation og disruption er som sådan det samme, i og med begge termer symboliserer noget skabende. Disruption tager blot et venstresving ved bogstaveligt talt at rive dogmerne op med rode. Mest væsentligt for disruptionen er, at den ændrer, hvordan masserne tænker, laver forretninger, lærer og forandrer vores hverdag.

– I øjnene på en disruptor er ingen virksomhed så væsentlig, at den ikke kan erstattes og ingen forretningsmodel så perfekt, at den ikke kan sættes på prøve, mener Knuth.

Spotify, som en rigtig disruption?

– Spotify var bare en kvikt funderet løsning i kølvandet på den adfærdsændring (jordskælv), man så hos musikforbrugeren efter Napster åbnede porten. Ulovlig eller ej. Napster ændrede vores måde at konsumere musik på.

– Vi lærte tilmed “access before ownership” adfærden at kende, helt nede fra cowboyrækkerne. Uden Napster som fundament, havde streamingtjenester som Spotify aldrig fået forhandlet sig til rette med pladeselskaberne med den prismodel, som eksisterer den dag i dag. 

– Nææhhh – Spotify var for pladebranchen helt enkelt bare “the lesser evil” alternativ til Napster. Man tænkte simpelthen som flyselskaberne. Hellere sælge billetter til 2 kroner stykket end at flyve rundt med tomme fly.

Uuuulovligheder!

Hele pladebranchens præmis var at eje distributionen og formaterne (fx cd). Det var verdens ældste “power” model, som Napster udfordrede.

– Branchens svar var kopi-kontrol på cd’erne og en ganske kontradigital bølge i industrien. Jeg oplevede på egne projekter, at vi med Blur ville nå nye kunder i et koncept med “internettet” som kanal og måtte kæmpe mod alle protektionisterne, indtil bandet selv sagde GO og sked på konventionerne. 

– Men vi skal altså noget længere oppe i adfærdsindsigterne end business-lærebøgerne for at forstå disruption efter mine standarder.

– Kig på den virkning Napster har på vores måde at distribuere fra peer til peer. Vi begyndte at dele ram på vores Playstation-processorer til en global crowd-supercomputer i lægevidenskabens tjeneste, samt peer to peer telefonien og andre vidunderlige beta innovationer som Joost tv…..osv. osv.

Napster var state of the art-tech

– Ups, glemte lige at sige, at Napster teknologien var state of the art. Som Netflix og Blockbuster, oplevede Napster allerede den gang, at brugerne ikke ville køre til byen efter Depeche Mode udgivelser (den klassiske retail model), men ønskede musikken bragt til døren med modemmets hastighed og uden “lancerings” modellernes begrænsninger.

– Havde iPoden haft samme vilkår uden denne disruption i vores musik konsumption? Nej, sammen var Napster og iPoden den mest perfekte “razorblade strategi” i universet, bare med omvendt fortegn. Poden kostede granaten, men til gengæld tankede fansene musikken gratis. De tidlige iPods kunne fyldes med 10.000 sange, der i cd priser, ville have kostet det samme som en lille personbil.

– Så jo, Napster forandrede en hel verden. Og i min disruptions-algoritme er masseforandret adfærd et væsentligt parameter for en ægte disruption. En gamechanger. Og PS: jeg peger ikke fingre af pladebranchen. Jeg var pladebranchen!

Lad os bare diskutere disruption

– Jeg er så glad for, at vi får diskuteret forskellen på konsulenternes råben om disruption. Har man bygget sin forretning op om at råbe “disruption”, kan jeg jo godt forstå, at en inventering af begreberne kan være generende. Det skulle da kun være for at få kundernes blodtryk ned og tale mere om udvikling end trusler.

– I de fleste tilfælde handler det nok om konsulenternes selviscenesættelse. Man får bare mere opmærksomhed af at råbe “ulven kommer”, end at tale om udviklingen og glædes over mulighederne som de store indsigter ligger for vores fødder.

– Tiden viser ofte, at det hele er lidt gynger og karruseller. Ja, Amazon kostede klassiske retailkæder livet, men nu åbner Amazon Go gadehjørner over alt. Godt nok uden ekspedienter, men jeg tror ikke, kunderne gør rent efter sig selv eller fylder mere frozen yoghurt på hylderne. Så arbejdspladser er vel stadig i spil!?

Konklusion

Vi skal da have en udgangsreplik:

– Op i helikopteren, og lad os se på de store bølger! Og et lille råd, når man vil have lidt opmærksomhed: drej til venstre, tag en sjov hat på og skab dit eget!

– Stort kram til alle og rigtigt god Påske, slutter Knuth fra Bates Y&R.