KLUMME: Conscious Business er det nye sort ”over there”, og det må nødvendigvis inkorporeres i de danske forretningsmodeller, hvis vi vil overleve på et globalt marked.

Basalt set handler Corporate Social Responsibility blot om enkelthed, ærlighed, transparens, ydmyghed, og at handle bevidst og ansvarligt. Hvor svært kan det være!

Kim Rahbek, medstifter af Sticks’ n’ Sushi, og Sandja Brügmann, grundlægger af Refresh Agency, undrer sig over vores konforme måde at tænke på.

Kan det tænkes at CSR kamoufleres under ord som Conscious Business, almindelige dyder som ordentlighed og respekt?

Det ironiske er, at mange virksomheder bestræber sig på at profilere transparens og troværdighed. Et subjekt taler om et objekt. Man kan også bare lade subjektet

være subjekt, og objektet være objekt. Man taler ikke om. Man er. Såre simpelt.

Cut the crap, siger Sticks’ n’ Sushi

Sticks’ n’ Sushi leder stadig sushibranchen efter 23 år, fordi kæden formår at ”cut the crap.”

– Sushi er sundt, sushi er sexet og sensuelt og det skal serveres og nydes med god samvittighed, mener Kim Rahbek, som fremhæver, at grundsubstansen skal være i orden, og for ham er udgangspunktet, ”at vi efterlader verden i bedre stand, end vi modtog den.”

Man giver mere, end man tager, så de næste generationer kan få det bedre – og ikke omvendt. Hvor vi er nu, kamptærer vi på jordens resterende ressourcer, for derefter at efterlade et svineri til de kommende generationer, som skal rydde op efter os.

Rahbek har en holistisk tilgang til sin forretningsmodel og for ham ”handler bæredygtighed om noget så grundlæggende, som at opføre sig ansvarligt og ordentligt.”

Rahbek har japansk blod i årene, og man kan spørge sig selv, om hans uselviske og ydmyge tilgang til forretning og bæredygtighed, netop kan spores til de anderledes rødder end de danske?

Da Sticks’ n’ Sushi besluttede at integrere CSR-ansvaret i organisationen, opstod der lidt postyr i kølvandet. Det handlede ikke om, at CSR-tanken ophørte, det handlede blot om, at CSR som koncept blev overflødighedsgjort, da tankegangen allerede var integreret og forankret i forretningen og hos personalet som en naturlig del.

Det var ikke et regelsæt.

– Det handlede om en måde at drive forretning på – at personalet godt kunne tage initiativ og ansvar selv, pointerer Rahbek.

Det er det vi kan, og det er det vi gør og det gør vi

Rahbek sætter store krav – på den fede måde – til både leverandører og personale. En af succeskriterierne omkring kæden er, at ”personalet bliver uddannet i at kunne svare – prompte – på alle spørgsmål omkring bæredygtighed og produkter.”

Ikke alle får lov til at levere råvarer til Sticks’ n’ Sushi, og ikke alle får lov til at arbejde for restaurantgruppen.

– Det starter med mennesker, og det slutter med mennesker, understreger Rahbek.

Keep calm and practise

Rahbek er ærlig omkring det faktum, at ”det er svært at finde den rette balance mellem at under- og overkommunikere bæredygtighed og miljøprofil.” Men han foretrækker at underkommunikere, snarere end at overdocere budskaberne.

Slutteligt kritiserer Rahbek den sort/hvide opstilling omkring det at være en ”superhero” versus at være ”the bad guy.” Vi er hverken det ene eller det andet.

Og det er stifter og CEO af Refresh Agency, Sandja Brügmann, enig i. Hun understreger, at vi som danskere er alt for bange at kommunikere ting i ufærdig stand. På samme måde som Rahbek sætter spørgsmålstegn ved CSR begrebet, finder Brügmann det væsentligt at være autentisk, ægte og at handle et dybere sted fra. Det starter indefra.

– Som mennesker kan vi jo gennemskue ting, og det er okay at en virksomhed ikke er perfekt, så længe den er ærlig omkring det, udtaler hun.

Danskere er bagud på Conscious Leadership

Brügmann har arbejdet med ”Conscious Leadership” i USA i 15 år og mener, at ”en god leder nødvendigvis må være ”coachable” og åben.” Der er en tendens til at danske ledere mangler de egenskaber.

Brügmann antyder, at vi som danskere har den indstilling, at vi er rigtig langt fremme. Men rent faktisk er vi bagud i henhold til ”Conscious Leadership”, et koncept som kommer til at vinde meget mere indpas i de kommende år.

Det går galt, fordi vi ikke tillader en proces, at fejle. Men CSR er i sig selv en proces, og en proces er ufærdig og fejlagtig, og det er derfor, det er en proces. Hvis vi skal i mål, før vi kommunikerer, så begrænser vi os, og heri ligger dilemmaet.

Hun opfordrer til at acceptere den ufærdige proces.

– Når det uperfekte omkring virksomheden kommunikeres, opstår troværdighed og transparens naturligt hos interessenter og kunder. Omvendt, venter man hele tiden på, at tingene er færdige, før man tør at kommunikere, mistænkeliggøres virksomheden, og der opstår mistillid.

CSR er slidt – bevidst tankegang er bedre

Sandja Brügmann mener, at det kan betale sig ”at investere i at bevidstgøre sig på flere niveauer.”

Når man tager en beslutning i sin virksomhed ud fra et ubevidst sted, bliver denne beslutning gerne snæver, præget af frygt, da vi handler ud fra vores fastlåste mønstre. Det bliver en reaktion på situationen, fremfor en respons, hvilket ikke er gunstigt på sigt.

Brügmann understreger, at ”beslutningen får en anden kvalitet, når den kommer fra et velreflekteret, bevidst udgangspunkt i kraft af en naturlig omtanke omkring den indbyrdes relation, der er mennesker imellem og mellem mennesker og ressourcer.”

Det er væsentligt at ræsonnere, om man tager sin beslutning fra et underskud eller et overskud.

Brügmann mener endvidere, at det kan være destruerende at drive forretning, når man opererer på et lavt bevidsthedsniveau. Og det bliver positivt selvforstærkende, des mere bevidst man gør sig.

Folk er jo ikke dumme. Derfra er hele balladen opstået. Som forbruger hopper man ikke på klichéer længere. Der stilles tårnhøje krav til virksomheders hjemmeside, kommunikation, grafik og miljøprofil. Der er sket en ændring i menneskers bevidsthed, og derfor æder og køber man ikke tingene råt længere.

At tage en bevidst beslutning in momentum

Basalt set handler det for Brügmann om at…

– Tage skarpe og bevidste beslutninger, at tillade sårbarheden samt at se det uperfekte som en styrke, snarere end en svaghed. Vi hjælper jo hinanden med at vokse. Ikke mindst er det væsentligt at agere ud fra momentum og ikke i henhold til vanemønstre, der er akkumuleret i kraft af fortiden.

Opskriften på en vellykket forretningsmodel er således en dybdeliggende tilgangsvinkel kombineret med en bevidst, ærlig og intelligent strategi.

– Værdikæden skal gennemgående være i orden, fra start til slut, fra inderst til yderst, uden så meget bullshit.

Man kan spørge sig selv, om vi som danskere burde være lidt mere åbne og ydmyge over for andre måder at anskue perspektiverne på, og ikke være så svulmende selvfede omkring vores værdinormer og påstande?

Rahbek, med japansk blod i årene, og Brügmann, som har boet i USA i 15 år, er gode eksempler på, at det kan lade sig gøre.

Brügmann får udgangsreplikken:

– Essentielt bør vi turde at være uperfekte mennesker og at tillade uperfekte virksomheder.