Et af landets stærkeste brands, Royal Beer, har en efterhånden lang tradition for med succes at markedsføre sig selv gennem musikalske samarbejder.

Tænk blot på det prisvindende ”Tak Rock”-initiativ.

I fjor involverede brandet sig i endnu en musikalsk satsning i samarbejde med Universal Music Danmark, der for to år siden lancerede den digitale distributions-tjeneste Spinnup målrettet kunstnere på vej frem i Danmark.

Samarbejdet udmøntede sig i Spinnup-legatet, der gives til en hidtil ukendt kunstner, som har potentiale til at blive det næste stjerneskud på den danske musikscene.

Med legatet følger midler, som kan hjælpe til med at gøre drømmene til virkelighed, og nu er dette års vinder af legatet fundet.

Hun hedder Kihla, er 20 år gammel og både skriver, synger og producerer sin egen musik.

Hun kan nu glæde sig over at modtage en pengepræmie på 20.000 kroner, mulighed for sparring med tunge profiler fra musikbranchen, en showcase på Spot Festival 2018, en studiesession til en værdi af 10.000 kroner, masser af Social Media-omtale samt - ikke mindst - et års forbrug af Royal Beer produkter.

Et lille set-up ved stationen

Spinnup Legatet er bare ét eksempel på, hvordan Royal Beer arbejder målrettet på at støtte musikken som helhed, og det er et bevidst strategisk valg, lyder det fra Philip Wedgwood, der er Senior Brand Manager hos Royal Beer.

- Vores grundtanke er, at selv de mindste samarbejder gavner os, og at vi gennem musikken kan gøre noget for hinanden. Et godt eksempel er Musik i Lejet. Festivalen startede ud som et meget lille set-up nede ved stationen og er i dag en af Danmarks mest populære festivaler blandt de unge – så populær at de 8.500 partout billetter til 2018 var udsolgt på blot en time, siger han.

De fleste har nok set Royal Beers velkendte brygstjerne på blandt andet Smukfest, Musik i Lejet, SPOT, Copenhell eller Royal Arena, men brandet involverer sig i ligeså mange mindre musikalske tiltag, der ifølge Philip Wedgwood er lige så givende.

- Èn af de ting, som vi er enorm stolte af, er det skoleforløb, som vi kører sammen med Volcano sideløbende med ”Tak Rock – Royalties”.

- Fælles for alle 40 deltagere er, at de går rundt med én eller anden form for musikdrøm. Det er alt fra sangskriveren og lydmanden over guitarristen til festivalarrangøren, siger han.

- For et par måneder siden skulle jeg ud og holde et foredrag og hilse på sæson 2’s nye elever. Fra start kunne jeg mærke en naturlig skepsis. Det skal siges, der er lidt en generel fordom om kommercielle samarbejder, og at man blot er ”manden-med-pengen”, fortsætter Phillip Wedgwood.

- Særligt en fyr, med en festivalarrangør i maven, var meget skeptisk, men heldigvis fik jeg mulighed for at forklare tankerne bag vores partnerskaber, og derefter åbnede han op for, at ”hans” festival kunne blive en realitet med os om bord.

- En virkelig radikal holdningsændring og en super god dialog, det er jo altid givende at få sådan en oplevelse, slutter Senior Brand Manageren hos Royal Beer, der også slår fast, at brandet også i fremtidenkommer til at støtte store som små musikalske tiltag på den danske musikscene, slutter Phillip Wedgwood.