Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr skød i dag kampagnen ”Succes Online” i gang, der skal få små og mellemstore virksomheders øjne op for værdien af at gøre en seriøs indsats på nettet. En stribe erhvervsorganisationer samt Google og Deloitte er med i initiativet.
Selvom ni ud af ti af små og mellemstore virksomheder har en hjemmeside, så opdateres 60 procent sjældent eller aldrig, og alt for få giver mulighed for at købe eller booke direkte.
Det skal der rettes op på med en landsdækkende kampagne, eller et trænings-initiativ, “Succes Online”, der i dag blev skudt i gang af handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr.
- Øget digitalisering øger produktiviteten og eksportindsatsen øges, fordi det bliver nemmere fra kunderne at finde varer. Det gælder både for den tyske håndværker, der skal købe en dansk reservedel - og for almindelige mennesker, siger Pia Olsen Dyrh, der iøvrigt afslører, at hun i flere år har købt alle sine julegaver på nettet.
Mobilbetalinger - hvornår bliver mobilbetaling almindeligt i Danmark?