KOMMENTAR: I Sundhedsstyrelsen gennemfører vi med jævne mellemrum kampagner på en række områder, der er væsentlige for vores folkesundhed, fx om alkohol, rygning eller vaccination, og vi ser kampagnerne som en af flere vigtige komponenter i vores indsats for at få en bedre folkesundhed. 
 
Det gør vi, fordi vi kan se, at kampagner har en effekt. I forbindelse med en rygestopkampagne så vi fx, at antallet af henvendelser til Stoplinien steg til det 3-dobbelte under kampagneugerne, og i kommunerne var der flere, der tilmeldte sig til rygestoptilbud.  
 
Begge dele har en bevist effekt på, om man holder op med at ryge. Så kampagner virker – også på adfærd.  
 
De indgroede vaner 
 
Når det handler om at ændre selve de indgroede hverdagsvaner indenfor sund adfærd, er der meget andet end viden, der spiller ind.  
 
Og sundhedsadfærd kan kampagner alene selvfølgelig ikke ændre, derfor har vi typisk også samarbejdet med kommunerne eller andre organisationer, der kan give den nære hjælp til borgerne. 
 
Men kampagner kan være med til at sætte dagsorden, få os til at tale med hinanden – og de kan altså også puffe os hen imod at søge hjælp til at ændre sundhedsadfærd. 
 
I Sundhedsstyrelsen gennemfører vi kampagner i et tæt samarbejde med professionelle kommunikationsbureauer, mediebureauer m.fl., og vi måler selvfølgelig på vores kampagner både før og efter, så vi ved, hvad der virker.  
 
Vi lytter gerne til kritik og gode råd, men Jakob Rachmanskis kritik af Sundhedsstyrelsens kampagner ligner et useriøst forsøg på at sælge egne varer. 
 
Jakob Rachmanski har følgende replik til kommentaren:
 
Som jeg skriver, er det ofte tilfældet, at folk hverken mangler viden eller bombarderes med sund motivation. De handler trods det stadig ikke optimalt. Og derfor kalder kampagnetilgangen måske på nytænkning.
 
Tag et eksempel som rygning. Rygning er usundt. Det ved alle. Et fornuftigt sigte med en rygestop-kampagne må være at få rygerne til at holde op med at ryge. 
 
Men på trods af ihærdige forsøg er faldet i antallet af rygere stagneret på 22 procent. Og andelen af dem, der ryger, er ikke faldet siden 2011, hvilket fremgår af en undersøgelse foretaget af Gallup for Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen i 2016 – og refereret af Sundhedsstyrelsen her 
 

Hvis den slags kampagners effekt skal måles på, hvorvidt de minimerer antallet af faktiske rygere, synes det derfor svært at argumentere for, at rygestop-kampagner har virket efter hensigten.

Så ikke en konstatering af, at de er ramt helt ved siden af, men at der kan indtænkes andre metoder for at skabe den ønskede effekt.