BLOG: Spiser du fisk flere gange om ugen? Hvor meget frugt og grønt spiser du om dagen? Er du holdt op med at ryge?

Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen bruger hvert år mange millioner kroner på oplysningskampagner, som har til formål at ændre folks usunde vaner.

Men mennesker mangler typisk ikke viden om, hvad der er problemet med en usund livsstil. Ofte er de endda også motiverede til at ændre deres adfærd.

Det, der mange gange savnes, er, hvordan de kan overkomme deres indgroede vaner.

Får ikke folk til at ændre adfærd

Den informerende tilgang, som disse kampagner benytter, bygger på en idé om, at mere viden giver bedre adfærd.

I stedet for at basere deres kommunikation på det, der kan ændre eller forme folks adfærd, laver de visuelt lækre kampagner, med forenklede budskaber, der gør sig godt på de sociale medier.

De bliver delt og liket, men påvirker de afgørende målgruppens adfærd?

Sådan lyder spørgsmålet fra Jakob Rachmanski i et blogindlæg – hvor han også kommer med sit svar – som du kan læse her.