Hver år opgør The Gunn Report Media det forgangne år mest prisbelønnede indsatser inden for media-kreativitet, innovation og effektivitet.

Langt hen ad vejen er det ”business-as-usual” i toppen af listerne, men lidt sker der alligevel.

Et eksempel er på annoncørfronten, hvor der skiftes ud på toppen, da Heineken har vippet Coca-Cola af tronen som årets mest prisbelønnede annoncør på verdensplan.

På landefronten udgøres Top 3 stadig af USA, Storbritannien og Indien, men på pladserne lige under sker der ting og sager.

For første gang er både Kina og De Forenede Arabiske Emirater med i Top 5, hvilket ikke blot handler om, at netværkene flytter kontorer til behagelige skattely, men også om at være til stede på verdens hurtigst voksende reklamemarkeder.

Og hvordan med Danmark? Jo, vi rykker desværre en smule ned ad listen i forhold til sidste år og må takke til takke med en 30. plads. I 2015 var vi nummer 25, mens vi i 2014 kom ind på en 24. plads.

OMD gør det igen

Når det kommer til de mest prisvindende mediabureau-netværk kan OMD for imponerende 11. år i træk hæve armene i vejret.

Ligesom i fjor er Starcom på andenpladsen, mens PHD har skubbet Mindshare ned på fjerdepladsen. Ser man på årets mest prisvindende enkeltstående mediebureau er vinderen i øvrigt Starcom USA.

Blandt de mest prisbelønnede kampagner (media) i 2016 findes fx Always-kampagnen ”Girl Emoji”, som Starcoms London-kontor stod bag.

Opgørelsen fra The Gunn Report er baseret på resultaterne af de største og vigtigste globale, regionale og lokale Media Awards-uddelinger fra 40 lande i 2016.

Du kan se et udpluk af årets media-lister herunder - og læse meget mere her.

Årets mest prisbelønnede annoncører

  1. Heineken
  2. Coca-Cola
  3. McDonald's
  4. KFC
  5. Microsoft & Samsung

Mest vindende mediebureauer

  1. Starcom USA
  2. Mindshare India
  3. PHD New Zealand
  4. OMD USA
  5. OMD UK

Mest vindende mediebureau-netværk

  1. OMD
  2. Starcom MediaVest
  3. PHD
  4. Mindshare
  5. Mediacom

Mest vindende lande

  1. USA
  2. Storbritannien
  3. Indien
  4. Kina
  5. Forenede Arabiske Emirater

Årets mest prisvindende kampagner (Ikke rangeret)

  • Always, 'Girl Emoji', Starcom MediaVest Group (London)
  • Ariel, 'Removing The Stains Of Social Inequality. Share The Load', Mediacom (Mumbai)
  • Burger King, 'McWhopper', Y&R Media New Zealand (Auckland)
  • DB Export, 'Brewtroleum', PHD New Zealand (Auckland)  
  • Louis XIII Cognac, '#NotComingSoon', Fred & Farid (New York)
  • Manulife, 'The Price Of Living 2040', PHD (Hong Kong)
  • Microsoft, 'Tomb Raider Survival Billboard', EMT/Dentsu Aegis (London)
  • Sainsbury's, 'Starting The Gift Of Reading At Christmas', PHD (London)
  • Swedish Tourist Association, 'The Swedish Number', Ingo (Stockholm)
  • The Art Institute of Chicago, 'Van Gogh BnB', Starcom Mediavest Group (Chicago)
  • Untold Festival/National Institute for Blood, 'Pay With Blood', UM Romania (Bukarest)