Peter Larsens Kaffe og Roskilde Festival har sammen sat sig for at teste, om danskerne vil være med til at genbruge kaffegrums. Det sker via film, mobile kaffebarer på festivalen - og en Facebook-fokusgruppe.
Selv om der nok tømmes flere ølkrus end kaffekopper på den igangværende Roskilde Festival, så er der som bekendt ikke noget som en god kop kaffe at vågne op på.
Og det får de rockende gæster på festivalen rig lejlighed til at få i år, for festivalen har indgået et samarbejde med det danske kaffe-mærke Peter Larsens Kaffe – og det handler ikke kun om at sælge kaffe, men i virkeligheden mere om - kaffegrums.
Sagen er nemlig, at danskerne i dag drikker så meget kaffe, at vi hvert år producerer mere end 30.000 tons kaffegrums.
Mobilbetalinger - hvornår bliver mobilbetaling almindeligt i Danmark?