SUSTAINABLE BRANDS: Reklamebranchen har ”purpose” som et buzzword, et stempel man forsøger at sætte på facaden af virksomheder og bruge i den kommercielle kommunikation.

– Vi har for længst passeret det som en gangbar strategi, siger Thomas Kolster, Danmarks Mr. Goodvertising, der var vært og keynote speaker på Sustainable Brands-konferencen i København i forrige uge.

– Reklamebranchen ligger for sent i værdikæden, når de snakker purpose, og det er derfor, årets Sustainable Brands havde et mere spændende tema, nemlig ”redefining the good life.”

– Det er jo interessant, når rådgivere og bureauer ikke har som mål at understøtte forbrug, det være sig med nok så bæredygtige produkter, men tænker på forbrugernes liv. På den måde er en virksomheds purpose knap så vigtigt som evnen til at understøtte forbrugernes purpose.

Et eksempel?

– Vi skal til at tænke på forbrugernes selvrealisering. Når jeg køber Aarstidernes skønne vegetar-boks, ender jeg med at blive en bedre vegetar-kok, og på den lange bane skaber jeg selv mine opskrifter.

– Det er det næste skridt, fordi udgangspunktet er jo stadig er de samme, sunde, bæredygtige grøntsager, men formålet er at løfte forbrugernes livskvalitet, altså deres selvrealisering, og det køber forbrugerne ind i.

– Kald det empowerbility, og det kan virksomheder, der er gode til gøre deres kunder til en del af marketing-mikset, fordi kunderne ser sig selv i realiseringen af et bedre liv i kraft at nogle sunde produkter.

– Uanset om der var knaster ved Uber i Danmark, så er det globale syn på tjenesten, at vi har fået en bedre og billigere service ved at mennesker, der ikke vil køre taxa på fuld tid, får chancen for at levere en tjeneste, der overgår de såkaldt professionelle chauffører ydelser.

– Det jeg prøver at sige er, at det kan ende som en kunstig øvelse at råbe purpose, hvis man glemmer, hvem det er, man skaber et purpose for. Det er forbrugernes purpose, der skal realiseres af virksomhederne.

Wheelys kører

Det er de virksomheder, der vil være med til at sam-skabe det gode liv, der tiltrækker forbrugerne og tjener pengene, simpelthen fordi det giver mening?

– Præcis. Den svenske kaffekæde Wheelys, etableret i 2014 i Malmø som et eksperiment, er et fremragende eksempel på, at et initiativ sætter helt almindelige mennesker i stand til at tjene penge på at sælge dejlig, bæredygtig kaffe uden at betale boxen som franchise-tager.

– Det koster 5.000 dollar at komme i gang med sin egen Wheelys forretning, i modsætning til de 500.000 dollar, det koster at åbne en Starbucks. Nu er det også kun en cykel-café, Wheelys tilbyder, men unge mennesker kan via egne kræfter og solens energi levere mindst lige så sund og velsmagende kaffe som Starbucks.

I dag kører mere end 600 Wheelys kaffe-caféer rundt flere steder på kloden, og noget tyder på, at konceptet rammer plet. At tage kampen op med et super-brand som Starbucks er altså ikke umuligt.

– Det er en demokratisering af forsøget på at skabe det gode liv, som jeg finder umådelig tiltalende. Den slags initiativer får vi mange, mange flere af de kommende år, fortsætter Thomas Kolster.

Andre observationer?

– Sebastian Straube, stifter af Interstellar Ventures, leverede en provokerende inspiration ved at spørge, hvad vi kan lære af rumforskningen. Her sker der også en demokratisering, når raketterne genanvendes. Han foreslog, at vi etablerer et Space Economic Forum, svarende til World Economic Forum, fordi det næste sted, menneskeheden kigger hen, jo er ud i rummet.

– Det kan lyde vildt, men megen af den teknologi, vi dag synes er mainstream, stammer fra pionererne inden for rumforskning, så hvorfor ikke løfte blikket mod nogle virkelige horisonter. Et nyt blik på og fra universet bliver næppe større, slutter Thomas Kolster.