To unge mænd, der trådte iværksætteri-barneskoene hos den danske vækstkomet Billy, er i luften med en ny version af platformen Alfabeto, der er en digital mødeplads for virksomheder og tekstforfattere.

Platformen har i skrivende stund 400 brugere, hvoraf 340 er virksomheder. Og hvad kan man så bruge den til?

- Alfabeto skal ses som en opfordring til at outsource tekstproduktion til dem, der er bedst til at slå på tasterne i et digitalt univers, hvor processen er så strømlinet, at tid og penge er nemme at spare, siger Christian Johnsen, partner og kundeansvarlig i Alfabeto.

Det er jo interessant, da gode, originale tekster er et af Googles hovedkriterier, hvis man ønsker at rangere højt i gigantens søgemaskine.

Enkelt udbud

På Alfabeto-platformen kommer en kundes tekst i udbud ved at tekstforfattere, der er interesserede i opgaven, selv byder ind, hvis de mener, de har de rette kompetencer.

Så i stedet for at navigere gennem et virvar af bureauer og freelance tekstforfattere, kommer de skarpe penne af sig selv til kunden.

På den måde kan man undgå en høj prisbarriere hos bureauerne, forkorte leveringstiden og samtidig med bliver der taget hånd om al administration, fortæller Christian Johnsen.

- Så man kan sige, at vi fungerer som et marketingsværktøj, der grundet effektiv eksekvering og automatisering af administrativt arbejde, kan hjælpe den lokale virksomhed frem, digitalt såvel som offline, slutter iværksætteren.

Du kan tjekke Alfabeto ud her