I december fortalte vi her på Markedsføring, at den danske stjerneskuespiller Mads Mikkelsen i 2017 skulle spille hovedrollen i en storstilet relancering af bryggeriets Export-brand.

Og nu er kampagnen – en satsning til næsten 150 mio. kroner - sparket i gang med en 60 sekunders reklamefilm, der sætter fokus på danskheden og Danmark som det lykkeligste land på jorden.

Det er reklamebureauet Fold7, der står bag kampagnen, og filmen er instrueret af Martin Krejci via Stink Films.

Ifølge britiske Campaign kommer Carlsberg til at ”overtage” den britiske Channel 4 for en dag, hvor bl.a. tv-stationens logo bliver omdannet til Dannebrog – der også udgør en vigtig del af Carlsberg Exports rebranding.

Mads Mikkelsen, der gennem årene har gjort en fornem karriere som skuespiller på det store internationale lærred – bl.a. som skurken Le Chiffre i James Bond-filmen Casino Royale – har i øvrigt også tidligere en del erfaring fra reklameverdenen.

Bl.a har han været frontfigur for det daværende Star Tour, BoConcept og senest Ford.

Se filmen The Danish Way her.

The Danish Way