Antivirus-mærket Norton er på banen med en nordisk kampagne, som ikke fokuserer på computerens sikkerhed, men derimod ejerens digitale ry og rygte. Naked står bag, og kampagnen har givet genlyd i medier verden over.
Enhver computer-ejer med respekt for sig selv har installeret et program på sin maskine, som kan beskytte mod spam, trojanske heste, orme, vira og andre online-farer.
For den almindelige forbruger er ”den slags” som regel ikke noget, man går så meget op i – det skal bare være der – men det vil virksomheden Symantec, der står bag antivirus-mærket Norton, gerne lave om på.
Sammen med Naked i Sverige er Norton derfor gået i luften med en nordisk kampagne, som mod forventning ikke handler om at beskytte computeren mod orme, trojanere og andet snavs, men derimod om at beskytte ejeres eget digitale omdømme.
Mobilbetalinger - hvornår bliver mobilbetaling almindeligt i Danmark?