Den koreanske elektronikgigant LG Electronics er i luften med en massiv kampagne for sine nye OLED tv-modeller.

Opgaven håndteres i Sverige, Norge, Danmark og Finland af bureauet BerntzonBylund, der blev valgt efter en pitch tidligere på året.

- Dette er en vigtig kampagne, der skal køre maj-juni og følges op på senere på året, siger Lorraine Englund, der er Marketing Manager hos LG Nordic.

Kampagnens udgangspunkt er baseret på et globalt tema om farven sort, ”Perfect Colour on Perfect Black”, der fastslår, at uden farven sort, ville såvel skarphed som farveoplevelse på fladskærme være trist.

Det har bureauet givet et nordisk touch ved at bringe OLED-skærmene ind i lydefri hjem, der oser af nordisk design-æstetik.

Kampagne omfatter bl.a. tv-reklamer, bannere, SoMe, outdoor, print og et roadshow, der besøger de fire nordiske lande i kampagneperioden.

LG i Field’s fra i dag

Roadshowet begyndte i Stockholm i sidste uge, og i denne uge (fra i dag til lørdag) slår det vejen forbi Field’s i København, før turen går videre til Oslo og Helsinki.

- Det er spændende og sjovt, at LG har ønsket at blive udfordret med en lokal løsning, der omfatter alle dele på en ambitiøs måde, siger Hans Bylund, der står i spidsen for BerntzonBylund. 

- Kampagen er omfattende og sammen med vores søsterbureuaer Wonderland Event og Socialminds har vi skabt det, jeg vil kalde en ”ægte 360”-graders kampagne, slutter han.

Se kampagnefilmen herunder efterfulgt af kampagne-credits: 

Credits:

Kampagne-ansvarlig LG Nordic: Lorraine Englund

BerntzonBylund

  • KAM/CD: Hans Bylund
  • AD: Eric Falk
  • Copy: Mikael Widemar
  • Production Manager: Carin Larsson
  • Digital: Claes Boklund

Wonderland Event:

  • PL: Mia Jorpes
  • Produktionsleder: Helena Börjesson

Socialminds:

  • PL: My Söderholm / Lina Åhman